HB Køge får tilført tocifret millionbeløb af amerikanere

Det amerikanske sportsbrand Capelli Sport øger sit engagement i 1. divisionsklubben HB Køge.

HB Køge vil over de kommende fire år få tilført mere end ti millioner kroner i jagten på at kæmpe sig op i Superligaen.

1. divisionsklubben har mandag fået tilkendegivelse om den store investering fra det amerikanske sportsbrand Capelli Sport, som i forvejen er investor i HB Køge.

Det fortæller bestyrelsesformanden i HB Køge, Søren Storgaard, i en pressemeddelelse.

- Der er tale om en investering på et niveau, der ruster os til fremtiden, og som kan gøre det muligt for os at opfylde vores sportslige ambitioner om på sigt at vende tilbage til Superligaen, siger Storgaard.

Capelli Sport er involveret i flere fodboldklubber, og som et led i aftalen bliver HB Køge en del af et internationalt netværk af klubber.

HB Køges direktør, Per Rud, der også er sportsdirektør i 1. divisionsklubben, får samtidig en central rolle i Capelli Sports netværk af klubber.

Rud får ansvar for strategi og samkøring af driften på alle Capelli Sports fodboldakademier verden over.

HB Køge blev i sidste sæson nummer syv i 1. division.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik