Gangbroer til Køge Park vil koste kommunen 35 millioner

Det bliver en dyr løsning at etablere gang- og cykelbroer over Ringvejen og Stensbjergvej til et eventuelt Køge Park-projekt.

I et svar på byrådsmedlem Niels Rolskovs (EL) spørgsmål om udgifterne til broerne, oplyser forvaltningen, at ejendomsforvaltningsselskabet DEAS skønner, at to gangbroer i stål vil koste mellem 35 og 40 millioner kroner at etablere. Og her er prisen for cykelbroer ikke medregnet.

Det skriver DAGBLADET Køge.

Broerne er ikke tænkt ind i de nuværende skitser til projektet, og det vil derfor være Køge Kommunes opgave at etablere og finansiere broerne, hvis projektet realiseres. Det fortæller borgmester Flemming Christensen (K), som kalder den høje udgift »overraskende.«

- Det lyder vanvittigt, men jeg er ikke dér, hvor jeg forholder mig til det endnu. Vi skal først finde ud af, om vi vil have Køge Park. Vil vi det, skal vi have eksperter til at kigge på, hvordan vi får løst de udfordringer, der er for bløde trafikanter, siger borgmesteren.

Den igangværende VVM-redegørelse er netop nu ved at klarlægge behovet for eventuelle gang- og cykelbroer til Køge Park-projektet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere