Fuld mand lagde sig til at sove på motorvejen - midt i myldretiden

En 42-årig lollik vandrede fuld rundt på motorvejen.

Af alle de steder man kan lægge ned og sove, må motorvejen nok være et af de værste steder.

Det var ikke desto mindre, hvad en 42-årig mand valgte at gøre fredag eftermiddag på Køge Bugt Motorvejen.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport vækkede de klokken 17:10 den sovende mand i nødsporet på tilkørselsrampen fra tilkørsel 32 Køge/Ølby i sydgående retning.

Der var tale om en 42-årig mand fra Nakskov, der - udover at være træt – også var påvirket af spiritus.

Livsfarlig situation

Det viste sig at være en skidt cocktail. For manden forvildede sig pludselig ud i en livsfarlig situation. 

Da han skulle gå derfra, gik han således ud på motorvejen, så biler måtte køre udenom, oplyser politiet.

Politiet så sig derfor nødsaget til at frihedsberøve ham, så han kunne sove sin brandert ud i detentionen.

Da manden vågnede op igen, var det til en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at være så påvirket af spiritus, at han ikke kunne tage vare på sig selv.

Manden blev efterfølgende løsladt.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Lastbiler på motorvej

Stoppet på motorvej: Lastbilchauffør får monsterbøde

retten i glostrup

56-årig anholdt for omfattende handel og indsmugling af narko

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere