- Jeg ved godt jeg er en kliché. En stor og stærk dreng, der er blød som smør indvendig. Lorteopvækst med vold og alkohol. Min far var alkoholiker, og når han ikke slog eller fortalte mig, at jeg ikke var en krone værd, så solgte han våben til rockerne.
- Jeg fik mange tæsk som barn, og jeg blev drillet i skolen. Mine forældre blev skilt, da jeg var omkring 12 år, og som den ældste af en børneflok på tre, valgte jeg at blive hos min far.
- For at blive i klichéerne blev jeg selv voldelig. Den frygt, jeg voksede op med, udviklede sig til had. Og den eneste måde, jeg kunne slippe af med den had på, det var gennem vold.
Klippede fingre af folk
- Jeg lagde ud som knallert-rocker og derefter som hangaround hos de store rockere. Jeg blev fastansat på deres tæskehold og har været med til at holde folk nede, der har fået deres fingre klippet af med en boltsaks. Jeg vågner stadig nogle gange om natten, mens jeg hører deres skrig.
- I mellemtiden havde jeg et par venner, som var blevet grønjakker, og de talte varmt om ham her Jonni Hansen, som var ved at lave en naziborg nede i Hundige. Jeg tog ned og hilste på, og med det samme blev jeg hooked. Endelig fik jeg svaret på, hvorfor jeg havde det så dårligt. Det var ikke min kærlighedsløse lorteopvækst eller mine forældres svigt.
- Næh, det var bøsserne negerne og perkerne – og ikke mindst jøderne – der var skyld i den hvide mands undergang.
- Jeg lærte parolerne, jeg læste Mein Kampf. Jeg var omgivet af folk, der var lige så fulde af had, som mig selv. Jeg blev set og fik anerkendelse. Jeg fik en identitet. Jeg var en god lille nazist. Jeg gjorde alt, hvad jeg fik besked på.
Endte som næstformand
Sådan lyder det, når 41-årige Thomas Vestergaard indtager scenen. Han drager rundt på en lang række folkeskoler, hvor han fortæller den barske historie om, hvordan han endte med at blive nazist.
Han var 16 år da han valgte at blive en del af miljøet, og her forblev han de næste 20 år, indtil han pludselig forlod det igen. Det har Thomas Vestergaard blandt andet skrevet en bog om.
Thomas Vestergaard var i løbet af årene steget i graderne og endte som næstformand og Jonni Hansens højre hånd i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB).
Og da Jonni Hansen pludselig trak sig som formand i 2010 for det nynazistiske parti, var vejen banet for Thomas Vestergaard. Han stod forrest i køen til at blive partiets nye frontfigur, men følelsen var forkert. Det var ikke, det han ville.
- Så går det lige pludselig op for mig, at det her ikke er mig, men bare en maske, som jeg har taget på for at høre til. Jeg husker, at jeg til en stor kongres med udenlandske gæster holder en tale for 200 nazister, og de står på bordene og klapper og hujer af mig bagefter, fordi de er begejstrede over det, jeg har sagt. Og jeg har aldrig følt mig så ensom, som i det øjeblik.
De andre medlemmer bemærker efterfølgende, hvordan Thomas Vestergaard begynder at trække sig, og til sidst må han gå under jorden, for at der ikke skal ske ham noget.
Præsident for spirituel MC-klub
Efter et godt stykke tid på flugt fra tæskehold og trusler får Thomas lavet en aftale med sine gamle partifæller, hvor han lover ikke at fortælle offentligheden det næste års tid, at han er gået ud. Udadtil ser det ikke så godt ud, at næstformanden smutter tre måneder efter at den nye formand er trådt til.
I dag behøver Thomas Vestergaard ikke se sig over skulderen, selv om han kan skrive ex-nazist på visitkortet og har vendt ryggen til det, som det nynazisterne står for.
I stedet har han meldt sig ind i kampen mod alt det, han selv stod for engang. Trangen til rygmærke og fællesskab er der endnu, men nu er indholdet noget helt andet. Kærlighed og tilgivelse er nu blevet drivkraften i hans liv.
Thomas Vestergaard har derfor stiftet den spirituelle motorcykelklub KOSA, som står for ’Knights of Saint Anthony. Klubben har over 5000 medlemmer på Facebook, og har bredt sig til både Norge og Sverige. Thomas Vestergaard er selv gået i gang med at bygge klubhus og sovesal på sin egen grund i Borup, som skal bruges som en slags KOSA-camp.
Bøsser og muslimer er velkomne
- Jeg fandt først ud af for fem år siden, at der rent faktisk er andre nuancer i den verden som jeg lever i. Klubben bygger på kristne værdier, men man behøver ikke være kristen for at være med, netop fordi jeg vil væk fra alt det med fordomme. Så hvis der kommer en muslim eller en homoseksuel og vil være med, så er de hjertelige velkomne.
Thomas Vestergaard har stadig kontakt til sine forældre på trods af en kaotisk opvækst med vold. Han er i dag mest i kontakt med sin far, som han har tilgivet.
- Han kom jo selv fra et voldeligt hjem, så han vidste heller ikke bedre, siger Thomas Vestergaard.
Se hele Søndagsmagasinet om Thomas Vestergaard her.
