Fængselsbetjente får kamera på skjorten

Tre måneders forsøg i Vestre Fængsel og Køge Arrest skal dokumentere vold og trusler fra indsatte.

Små kameraer på uniformen kan øge fængselsbetjentenes sikkerhed, mener justitsminister Søren Pape Poulsen, Kons.

Meldingen kommer mandag i en pressemeddelelse om et pilotprojekt i Vestre Fængsel og i Køge Arrest, skriver Ritzau.

Her skal betjente udstyres med små kameraer, der placeres på skjorten. Meningen er, at de skal kunne tænde for kameraet og optage en video af episoder med vold og trusler.

Om kameraer skal udbredes til hele Kriminalforsorgens system, vil blive afgjort efter en evaluering af projektet, der vil løbe i tre måneder, oplyser Justitsministeriet.

Idéen er én blandt flere, der skal forsøge at højne sikkerheden for de ansatte i fængsler og arresthuse.

Sygemeldinger er der mange af i Kriminalforsorgen, og der er et stigende antal meldinger om trusler og vold.

Netop sikkerhed er et af emnerne for de politiske partier, der snart skal forhandle de kommende års bevillinger til Kriminalforsorgen, lyder det fra justitsminister Søren Pape Poulsen.

- Med de nye kameraer bliver det langt nemmere at slå ned over for indsatte, som udsætter fængselsbetjente og andre ansatte for trusler eller vold, og det vil forhåbentlig også have en forebyggende effekt, siger han i pressemeddelelsen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik