En lidt for travl racerkører udeblev fra retten

Tiltalt for at have kørt for stærkt to gange - med tre minutters mellemrum.

En kendt racerkører har tilsyneladende lidt for svært ved at at slippe foden fra speederen. I hvert fald er han ifølge Dagbladet Køge tiltalt for at køre med al for høj fart uden for racerbanen. 

To overtrædelser på samme dag - en augustdag sidste år.

Den ene gang målte politiet ham til på Køge Bugt Motorvejen at køre mindst 116 kilometer i timen  på et sted, hvor hastighedsgrænsen på grund af vejarbejde var nedsat til 80 kilometer i timen.

Blot tre minutter senere blev hans Mercedes målt til en fart på mindst 160 kilometer i timen på Vestmotorvejen. Her måtte han højst køre 130 kilometer i timen.

De to forseelser betyder, at han risikerer at miste sit kørekort. Men da sagen skulle behandles i retten i Roskilde, dukkede racerkøreren ikke op.

Da det var anden gang, sagen ikke kunne gennemføres, kan det nu ende med, at der bliver afsagt dom, uden racerkøreren er til stede.

Den kendte racerkører er bosiddende i udlandet og har et udenlandsk kørekort.

Ifølge avisen vil det ikke umiddelbart have betydning for racerkørerens karriere, hvis han skulle miste sit kørekort. En mistet førerret vil kun gælde i Danmark, 

Der er endnu ikke fastsat en dato for et nyt retsmøde.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi

36 unge holdt fest i medborgerhus og brød forsamlingsforbud

politiafspærring

Gik amok i hærværksraseri: Knuste ruder på 16 biler og to butikker

25_seconds

playMyndigheder deler oplysninger om kriminelle: Kan blive smidt ud af hele Brøndby Strand

Gerningsmand

playKrænkede pige i metroen: Nu efterlyser politiet gerningsmand

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere