Dronningen besøger Køge på officiel visit for første gang i 31 år

Kongeskibet Dannebrog lægger tirsdag til kaj i Køge Havn på officielt visit for første gang siden 1988. Det sker i forbindelse med Dronningens årlige sommertogt.

Der var mødt hundredevis af jublende køgegensere op på kajen i Køge for at tage imod Dronningen, da hun tirsdag formiddag ankom med kongeskibet Dannebrog.

Det er første gang siden 1988, at Dronningen kommer på officielt besøg i Køge.

Dengang var det i anledningen af Køges 700 års fødselsdag, men i år har Dronningen "bare" tilføjet Køge som stop på Kongehusets sommertogt.

Dronningen blev modtaget af borgmester, Marie Stærke, Socialdemokratiet.
Dronningen blev modtaget af borgmester, Marie Stærke, Socialdemokratiet.
Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Der venter Dronningen to dage med program i Køge Kommune.

Først skal hun køre igennem byens gader i karet sammen med gardehusarregimentets hesteeskorte. Derudover skal hun blandt andet besøge Køge Kyst-området, Kjøge Mini-by og Skandinavisk Transport Center.

Tirsdag aften skal Køge Kommune være vært ved en officiel frokost på Kunstmuseet KØS. Om aftenen er Dronningen vært ved en reception på Kongeskibet Dannebrog for særligt indbudte.

Køge er den første af to kommuner, som Dronningen skal aflægge besøg med Kongeskibet. Den 29. maj vil Kongeskibet sejle videre mod Nyborg Kommune.

Sidste år var det Silkeborg og Svendborg Kommune, som fik besøg af det smukke og historiske Kongeskib.

Dronningen blev modtaget med flag i Køge.
Dronningen blev modtaget med flag i Køge.
Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
Mange var mødt op for at se Dronningen i Køge.
Mange var mødt op for at se Dronningen i Køge.
Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix
 
 
Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

SOMMERTOGTET

  • Sommertogter med Kongeskibet Dannebrog er en tradition startet af Kong Christian 10. i 1932.
  • Traditionen er videreført af Kong Frederik 9. og siden Dronningen.
  • Dronningen ligger særlig vægt på at Dannebrog bruges til at skabe kontakt med alle dele af riget.
  • Udover de tilbagevendende besøg i danske havnebyer har Kongeskibet Dannebrog været brugt ved særlige lejligheder, som Kongelige bryllupper eller ved kongelig deltagelse i danske og udenlandske begivenheder.

Kilde: Kongehuset

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik