Bilist trodser rødt lys - cyklist fløjet til Riget

En 48-årig mandlig bilist kørte tilsyneladende over for rødt lys og påkørte en kvindelig cyklist fra Køge.

En mandlig bilist fra Nyborg overholdt tilsyneladende ikke loven, da han mandag morgen ramte en kvindelig cyklist i et kryds i Køge.

Ifølge talsmand Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi kom den 48-årige mand kørende mod syd ad Ringvejen, da lyssignalet ved et fodgængerfelt skiftede til rødt.

- Ved fodgængerfeltet holdt en 55-årig kvinde på sin cykel og ventede på at komme over vejen. Da lyssignalet skifter til grøn for hende, kører hun ud på vejen, men her bliver hun ramt af bilen, siger Carsten Andersen.

Han fortæller, at kvinden, der kommer fra Køge, er alvorligt kvæstet.

- Vi kan ikke afvise, at hun er i livsfare. Hun er blevet fløjet til behandling på Rigshospitalet, siger talsmanden.

Politiet oplyser, at intet umiddelbart tyder på, at bilisten var påvirket af alkohol.

Ulykken skete kort for klokken 8.30.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere