Begravelsesønsker tvinger kirkegård til nytænkning

Mange tomme gravsteder nedlægges. Folk vælger i stigende grad at blive kremeret. Nu lægger Gørslev Kirkegård ved Bjæverskov kirkegården om.

Efterspørgslen på begravelser, hvor bedstefar nænsomt bliver lagt i en kiste og sænket ned i en grav i jorden, er faldende. Det mærker man på Gørslev Kirkegård nær Bjæverskov, hvor kun 123 ud af 203 gravsteder er i brug. Det skriver Dagbladet Køge.

Menighedsrådet tager derfor konsekvensen af trenden og nedlægger de tomme gravsteder for at indrette den mange århundreder gamle kirkegård på ny.

- Begravelsesskikkene har ændret sig. De nyere generationer vælger at blive kremeret. Det betyder, at vi har et overskud af kistegravpladser og er ved at komme i underskud af urnegravsteder, siger menighedsrådsformand for Gørslev-Vollerslev Sogn, Leif Nolling, til Dagbladet Køge.

Menighedsrådets plan er at oprette en ny urnehave og en plæne, hvor urner kan nedsættes og markeres med en plade, som i stigende grad efterspørges. De eksisterende gravsteder skal dog bevares som blomstrende øer på den parklignende kirkegård.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik