36-årig tiltalt for handel med 122 kilo amfetamin

Opbevarede koncentreret amfetamin i gammel campingvogn i Lille Skensved.

Stoffet skulle have givet 120-122 kilo amfetamin til handel. Det mener politi og anklagemyndighed var målet med de 33 kilo koncentreret amfetamin, som sidste sensommer blev konfiskeret fra en udrangeret campingvogn i en have i Lille Skensved.

To mænd er allerede idømt seks og syv års fængsel. Nu kører sagen med den tredje, en 36-årig mand, i Retten i Roskilde. Det skriver DAGBLADET Køge.

Ifølge anklageskriftet var de tre mænd sammen om at opbevare 33 kilo koncentreret amfetamin i en gammel campingvogn med det formål at blande det op med kartoffelmel og lignende fyldstof for at sælge det i mindre portioner.

Den 36-årige erkender salg af cirka 100 gram kokain gennem sin 18-årige stedsøn, men han nægter ethvert kendskab til amfetaminforretningen.

Dommen ventes at falde den 26. maj.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik