En 14-årig dreng fra Borup ville fredag sælge ulovlige kanonsalg til sine skolekammerater på Viby Friskole.
Men politiet dukkede op på skolen og konfiskerede dem, før han nåede så langt. Det skriver Roskilde Avis.
Drengen havde 68 kanonslag i skoletasken, da politiet dukkede op.
De mange kanonslag var en livsfarlig cocktail at slæbe rundt på, da det ulovlige fyrværkeri mindst indeholdt 150 gram krudt, forklarer Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til Roskilde Avis.
Politiet beslaglagde det ulovlige fyrværkeri og afhørte drengen, der dog på grund af sin alder ikke er ikke sigtet.
Drengens forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.
Politiet vil gerne have oplysninger om ulovligt fyrværkeri på telefon 114 eller via app'en Politi.