Kommunalvalg er stort set altid spændende i Køge, og denne gang er ingen undtagelse. 

Nok plejer det at gå Socialdemokratiets vej, men for otte år siden fik kommunen pludselig en konservativ borgmester, selvom partiet kun fik to ud af 27 mandater i byrådet. 

Sådan noget glemmer man ikke lige foreløbig.

Der er et udmærket samarbejde mellem de politiske partier i byrådet, men der er ingen hellige alliancer, og intet er givet på forhånd, når der er kommunalvalg. I Køge kan alt ske. 

Hvad er der på spil?

Det er borgmesterposten. Marie Stærke fra Socialdemokratiet bestrider den i dag, men hun bliver pustet i nakken af de blå partier, som hun allerede har prøvet at tabe til ved et tidligere kommunalvalg.

Hvem er favoritten og hvorfor?

Det er nuværende borgmester Marie Stærke fra Socialdemokratiet. Hun blev borgmester i 2007, mistede magten ved valget i 2013, og generobrede den så ved valget i 2017, hvor hun desuden fik et stort antal personlige stemmer.

• Marie Stærke er favorit, fordi Køge historisk stort set altid har haft socialdemokratiske borgmestre. Sådan har det været – altså med en enkelt undtagelse – i 100 år. Socialdemokratiet er desuden det klart største parti i byrådet i dag med ti ud af 27 mandater.
• Men i Køge handler det politiske spil om meget mere end blot, hvem der er størst. Man skal kunne tælle til 14 for at have et flertal i byrådet, og det er ikke realistisk, at Socialdemokratiet kan mønstre det på egen hånd. Marie Stærke er derfor afhængig af opbakning fra et eller flere af de andre partier i byrådet, og det er her, det bliver interessant at se den politiske kabale blive lagt. Der er nemlig ikke et nemt sted for Marie Stærke at finde et flertal.
• Mest oplagt vil det måske være at lede hos SF, men det er ikke hugget i granit, at de to partier kan finde fælles fodslag. Efter sidste kommunalvalg kom SF således først med i konstitueringen, da der allerede var et broget flertal bag Marie Stærke på plads.

Hvem er udfordrerne, og har de en chance?

I Køge er der to udfordrere fra blå blok. De er ikke i valgforbund med hinanden.

• Ken Kristensen er ny spidskandidat for Venstre, som nok er det parti, der er mest i direkte opposition i byrådet i Køge. 
• Ken Kristensen blev valgt ind for første gang i 2017. Her blev Venstre det næststørste parti i byrådet, men ved valget før det blev Venstre faktisk det største med hele ti mandater. I dag har Venstre fem mandater i byrådet, selvom der blev valgt seks ind. Årsagen er, at tidligere spidskandidat Mette Jorsø har forladt partiet i protest over Ken Kristensens ledelsesstil og siden hen er blevet medlem af Radikale Venstre. 
• Hvis Ken Kristensens borgmesterdrømme skal blive virkelighed, skal vælgerne give Venstre noget af fordums styrke tilbage, og så kræver det formentlig også, at Det Konservative Folkeparti vil bakke ham op. Her har man dog indtil videre sit eget bud på en kommende borgmester.
• Thomas Kampmann er ny spidskandidat for Det Konservative Folkeparti, og han blev ligeledes valgt ind i byrådet for første gang i 2017. I dag har Det Konservative Folkeparti fem mandater, selvom der kun blev valgt fire ind. Det skyldes, at Jeppe Lindberg er skiftet fra Liberal Alliance. 
• Thomas Kampmann har overtaget spidskandidaturet efter Flemming Christensen, der blev en form for kompromisborgmester i Køge efter kommunalvalget i 2013, som var der, hvor Venstre ellers blev størst. På samme måde kan Thomas Kampmann komme til at stå i en fordelagtig situation til dette kommunalvalg. 
• Hvis de borgerlige partier sammenlagt bliver størst, kan han både søge opbakning i sin egen blok og også forsøge at bringe sig selv i spil som borgmester i et flertal hen over midten.

Hvordan gik det ved valget i 2017?

Efter fire år uden Marie Stærke ved roret i Køge vendte vælgerne i stor stil tilbage til Socialdemokratiet, der fik en markant fremgang. 

Det Konservative Folkeparti gik ligeledes meget frem, men Marie Stærke fik næsten tre gange så mange personlige stemmer som den daværende konservative borgmester Flemming Christensen, hvilket må siges at være usædvanligt.

• Kommunalvalget endte ud med en konstituering med 21 ud af 27 medlemmer i byrådet, og Marie Stærke blev borgmester igen. 
• Flertallet var i begyndelsen snævert og bestod af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, hvilket Marie Stærke selv kaldte “et farverigt flertal”. Senere hen kom Det Konservative Folkeparti og SF også med ombord. Kun Venstre stod med sine seks mandater udenfor konstitueringen.