Tre mænd løsladt i sag om skudepisode

Mistankegrundlaget kan ikke underbygges yderligere, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Lørdag er tre mænd blevet løstladt i en sag om et skyderi i Køge 21. januar.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

De tre mænd blev fremstillet i grundlovsforhør i torsdags, hvor de fik opretholdt deres anholdelse. 

De kom tidligere torsdag i ordensmagtens varetægt efter en større politiaktion, hvor i alt 11 personer blev anholdt i Køge-området i forbindelse med skyderier i Køge i januar måned. 

Nu oplyser politikredsen, at "mistankegrundlaget p.t. ikke kan underbygges yderligere" mod de tre. 

"Efterforskningen fortsætter med uformindsket styrke i skudsagerne," lyder det dog fra Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter. 

Syv var sigtet

Ud af de 11 anholdte blev syv mænd i alderen 19 til 40 år sigtet for forsøg på manddrab og ulovlig våbenbesiddelse i forbindelse med sagen. Mens yderligere tre altså nu er løsladt er de fire øvrige fængslet.

I torsdags i retten blev anholdelserne ifølge Ekstra Bladet direkte knyttet til en skudepisode ved Karlemosevej i Køge tirsdag den 21. januar om aftenen. 

Her blev en 17-årig mand ramt af skud.

- Vi får melding fra en borger klokken 22.40, der syntes at have hørt nogle skud. Kort efter får vi at vide, at en mand med skudlæsioner er indlagt på skadestuen. Så kan vi hurtigt regne ud, hvad der er sket, fortalte kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard til TV 2 Lorry dagen efter.

Manden blev ramt på torsoen, men overlevede. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Hundepatruljen var også tilkaldt den 21. januar. 
Hundepatruljen var også tilkaldt den 21. januar. 
Foto: Presse-fotos.dk

Retsmødet i torsdags blev afholdt for lukkede døre. Politidirektør Svend Larsen udtalte torsdag:

- Med dagens aktion har vi lagt et endnu større tryk på de kriminelle grupperinger, som efter politiets opfattelse står bag skudepisoderne i Køge. Vi arbejder målrettet på at få stillet de ansvarlige for skyderierne til ansvar. Vi er godt tilfreds med resultatet af dagens aktion, som medvirker til at øge trygheden i Køge, men efterforskningen fortsætter for at få stillet endnu flere til ansvar og forhindre dem i at fortsætte konflikten, siger sagde Svend Larsen. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Skønhedsklinikken Cliuniq

Skønhedssalon sigtet for niende gang for at holde åbent

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

20190510-105520-7-1920x1277we

Tre teenagepiger anholdt for mislykket gaderøveri i Indre By

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere