To personer ramt af skud i Køge - en alvorligt såret

To personer blev tirsdag aften ramt af skud. Den ene er alvorligt såret.

To personer er tirsdag aften blevet ramt skud ved boligbebyggelsen Ellemarken i Køge.

Det oplyste vagchef Henrik Olesen ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

De ramte er 26 og 31 år og den ene er hårdt såret, fortæller pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt-og Vestsjællands Politi og oplyser, at begge fortsat er i live.

- Der er ingen anholdte eller sigtede på nuværende tidspunkt, siger Martin Bjerregaard. 

Skyderiet skete på Parkvej, der er en vej i Ellemarken, og her har politiet været talstærkt til stede med flere patruljer hele natten, hvor store dele af området var afspærret. 

Ifølge billedbureauet Presse-fotos.dk, der har en fotograf på stedet, var der også flere ambulancer på stedet.

Tredje skyderi i området

Tirsdagens skyderi følger i rækken af to andre i området. Natten til fredag den 24. januar blev to mænd beskudt i en bil i Gersagerparken i Greve og tirsdag aften den 22. januar blev en 17-årig mand ramt af skud ved Karlemosevej i Køge.

Opdateres...

 

 

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik