Person indebrændt i rækkehus

Politiet formoder, at det er en af rækkehusets beboere, som fredag er omkommet i en brand i Herfølge.

En person er død i en brand i et rækkehus i Herfølge fredag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef Boye Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi, der fik anmeldelsen fredag klokken 15.35.

- En person er afgået ved døden i forbindelse med branden, siger han.

Personen er endnu ikke endeligt identificeret, men det formodes at være en af husets beboere. De pårørende er underrettet.

Branden er slukket, og politiet er ved at færdiggøre undersøgelser på stedet. Teknikerne skal klarlægge, hvad brandårsagen er.

- Vi har været nede og undersøge, hvordan det er opstået, siger Boye Rasmussen.

Der er umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved branden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik