Kommune med opråb: Hjælp os med at finde rengøringsassistenter

I Køge Kommune beder man nu borgerne om hjælp til at finde ekstra rengøringsfolk i forbindelse med genåbningen af de offentlige institutioner.

Samfundet er så småt begyndt at åbne sig igen, hvor særligt genåbningen af skoler, børnehaver og vuggestuer har krævet en stor arbejdsindats.

I forbindelse med genåbningen er en lang række krav om hygiejne til instititutionerne blevet opstillet, og i den forbindelse har Køge Kommune brug for borgernes hjælp.

- Vi er hårdt presset på rengøringsområdet, og vi har rigtig meget brug for ekstra hænder, siger Torben Hansen, der er rengøringschef for ETK Rengøring, der står for store dele af rengøringen i Køge Kommune, i en pressemeddelelse.

Kommunen er nu gået på jagt efter nye medarbejdere, men har brug for borgernes hjælp til at finde de nødvendige hænder.

Derfor kommer de nu med et opråb om, at borgerne gerne må hjælpe med at finde de ekstra rengøringsfolk, som der er brug for, for at kommunen kan følge med de øgede krav til rengøringen i sine institutioner.

Søger flere forskellige

ETK Rengøring i Køge søger både rengøringsassistenter, rengøringsteknikere og serviceassistenter, både faglærte og ufaglærte til 15 sommervikariater, med arbejde i dagtimerne. Vikariaterne begynder hurtigst muligt og varer frem til ultimo august - med gode muligheder for forlængelse og med mulighed for fastansættelse.

Til afløserstillinger søger kommunen også ufaglærte med lyst og energi og motiverede for at lære.

-  Rengøringspersonalet spiller en livsvigtig rolle lige nu, siger Torben Hansen.

ETK Rengøring har normalt ansvaret for to ud af fem rengøringsdistrikter i Køge Kommune, men yder i denne situation en ekstra rengøringsindsats i alle kommunens distrikter.

Der er indført ekstra daglig rengøring på både skoler og institutioner samt offentlige toiletter, og der er nedsat et 'flyverhold' til akutte rengøringsopgaver.

Derudover er ETK Rengøring ansvarlig for Køge Kommunes indkøbte spritbeholdning til håndsprit og desinfektion af kontaktflader på kommunens institutioner - så for tiden er der rigeligt at se til.

quote Med dette opråb håber vi, at Køges borgere vil være med til at sprede budskabet om manglen på folk, så vi kan få nogle flere henvendelser.

Torben Hansen, Rengøringschef, ETK Rengøring

- Med dette opråb håber vi, at Køges borgere vil være med til at sprede budskabet om manglen på folk, så vi kan få nogle flere henvendelser, siger rengøringschef Torben Hansen.

To uger siden genåbningen begyndte

De første skoler i Køge Kommune åbnede igen for snart to uger siden den 15. april for de mindste børn, og fredagen efter fulgte genåbningen af daginstitutionerne.

Åbningen af de offentlige skoler og daginstitutioner er ifølge kommunen sket med forudsætning af et øget fokus på renhold for både personale på institutionerne og for det tilknyttede rengøringspersonale.

ETK Rengøring har normalt ansvar for to ud af fem distrikter i Køge Kommune, men yder i denne situation en ekstra rengøringsindsats i alle kommunens distrikter. Der er indført ekstra daglig rengøring på både skoler og institutioner samt offentlige toiletter, og der er nedsat et ”flyverhold” til akutte rengøringsopgaver.

Og så er ETK Rengøring også ansvarlig for Køge Kommunes indkøbte spritbeholdning til håndsprit og desinfektion af kontaktflader på kommunens institutioner.

Ansøgningsfristen til stillingerne som blandt andet rengøringsassistent er tirsdag den 30. juni. Man kan læse mere om stillingerne på linket her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik