Forskere fra Nationalmuseet har gjort en stor opdagelse på den såkaldte Ølbykvinde, der levede i bronzealderen.
Fundet af Ølbykvinden var en stor sensation i arkæologiske kredse for 139 år siden, da arkæologen Sop
hus Müller forestod udgravningen i 1880.
Siden har der hersket tvivl om, hvilken nationalitet hun havde på grund af fundet af fine og udenlandske smykker i hendes grav.
Men efter forskere har undersøgt hendes kindtænder, er det nu kommet frem, at kvinden er dansk.
Hendes tænder er blevet undersøgt for strontiumisotoper.
- Strontium bliver absorberet i kroppen gennem det vand og mad, du indtager. Det kan bruges som en form for GPS. Herved kan vi se, at hun højst sandsynligt er fra Danmark ved at sammenligne strontiumisotoperne værdier fra tandemaljen med dem fra området, hvor hun blev begravet, fortæller forsker på Nationalmuseet Samantha Reiter, der har været med til at undersøge Ølbykvinden, til TV 2 Lorry.
Artiklen fortsætter under billedet
Ølbykvinden blev fundet i 1880 af en arkæolog. Man fandt senere ud af, at kvinden blev begravet et sted mellem 1500 og 1300 før Kristi fødsel i en trækiste i en gravhøj ved Ølby.
Ud fra begravelsen af kvinden har man kunnet lokalisere, at det var en typisk nordisk begravelse, men det har ikke været muligt at placere nationaliteten. Det har metoden ved at undersøge strontiumisotoper i tænderne hjulpet med.
Havde udenlandske forbindelser
Med sig i kisten havde Ølbykvinden forskellige gaver også kaldet gravgaver.
Her var der blandt andet en halskrave, en bælteplade dekoreret med spiraler, en dolk og fire pynteknapper, alt sammen i bronze. I graven lå der også 125 små bronzerør, som har været udsmykket på hendes skørt.
Artiklen fortsætter under billedet
Analyser lavet af Nationalmuseets forskere af bronzegenstandenes kemiske sammensætning tyder på, at kobberet, som er en del af bronze, kom fra Slovakiet, Østrig og Norditalien.
Er ikke udstillet
De nye undersøgelser af Ølbykvinden viser, at der efter alt at dømme er tale om en dansk kvinde med høj social status, og at det samfund, hun har været en del af, har været præget af forbindelser uden for Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet
- En kvinde af lokal herkomst udstyret med et væld af ikke-lokale gravgaver får os til at tænke over, hvem der har haft magt til at foranstalte langdistancekontakter uden selv fysisk at have deltaget i dem, fortæller Samantha Reiter.
Trods undersøgelser af kvinden er det ikke muligt at udstille hende på Nationalmuseet, da der ikke er nogen legemsdele tilbage. Det eneste, der har været tilbage af kvinden, som forskerne har kunnet bruge til undersøgelser, var hår og tandsæt samt de forskellige gravgaver, der lå i kisten.
