Eksplosion i redningsaktioner: Lystsejlere uden duelighedsbevis ”bruger ikke hovedet”

Antallet af redningsaktioner er steget med over 50 procent siden 2019. Mange nye lystsejlere prøver lykken til søs uden at have duelighedsbevis eller tiltrækkelig kendskab til havet. Det er nemlig intet lovkrav i Danmark.

Corona-nedlukningerne har de sidste to år fået mange danskere til at kaste sig over lystsejlads. 

Men de mange nye lystsejlere får nu antallet af redningsaktioner til søs til at eksplodere. Ifølge Dansk Søredningsselskab er antallet steget fra 599 i 2019 til 938 i 2021. 

Det svarer til en stigning over 56 procent på to år.

quote Folk bruger ikke hovedet. Jeg har flere gange hørt, når nogle er blevet hentet: Kan det for guds skyld ikke snart blive et lovkrav.

Knudsen, tidligere frivillig hos Dansk Søredningsselskab og sejlerleder hos Køge Sejlklub

Ifølge Bent Knudsen, som er tidligere frivillig hos Dansk Søredningsselskab og sejlerleder hos Køge Sejlklub, er det uerfarenhed og begynderfejl, som er skyld i stigningen. Han oplever tit, at folk ikke ved, hvad de foretager sig, når de bevæger sig ud på vandet.

- Folk bruger ikke hovedet. Jeg har flere gange hørt, når nogle er blevet hentet: Kan det for guds skyld ikke snart blive et lovkrav, siger han.

Det er et stort set-up, som bliver sat i gang, hver gang sejlere har uheld til søs. Kommer der en helikopter ud, starter takseringen på 35.000 kroner, som er offentlige kroner. Hvis hjælpen alligevel ikke er livsnødvendigt, står det for sejlers egen regning. Og det er de færreste forsikringsselskaber, som vil hjælpe en lystsejler uden duelighedsbevis, advarer Bent Knudsen, som stoppede som sit frivillige arbejde sidste år.

Intet lovkrav

I danske farvande kan man lovligt sejle en sejlbåd helt op til 15 meter, uden at man kender det mindste til vand, vind, vejr eller fartøjets egenskaber.

- Jeg har kendskab til otte personer bare i Køge Marina i sommer, som havde købt store sejlbåde, uden de havde begreb om at gebærde sig, siger Bent Knudsen.

I andre europæiske lande såsom Tyskland, Holland og England har et gyldigt duelighedsbevis været et lovkrav i årtier. Men i Danmark er det fortsat frivilligt.

50-årige Ane Boa har sejlet, siden hun var barn, og hun støder dagligt på uerfarne lystsejlere, når hun stævner ud i Øresund i sin Contessa 28. Hun forventer ikke længere, at folk har lært at sejle efter søfartsreglerne.

- Der er forskel på reglerne på vand og på land. Jeg ser dagligt, at folk ikke “går ad vejen”, siger Ane Boa og henviser til vigepligtsreglerne.

Hun opfordrer derfor nye sejlere til at gå på sejlerskole i minimum to år, så de kender alle vejrtyper, sæsoner og sejlertermer.

Bent Knudsen mener, at der burde være lovkrav om duelighedsbevis også i Danmark.

- Lovgivningen kommer jo nok den dag, at nogen bliver slået i ihjel. Man kunne jo se, hvad det skete efter ulykkerne inde i Københavns havn. Det er ganske forfærdeligt, at vi skal ud i de der ekstremer hver gang, siger han.

Søfartsstyrelsen har i en mail kommenteret på problematikken:

- Der gøres netop en stor frivillig indsats i sejlklubberne for sikker adfærd hos fritidssejlere, ligesom der i regi af Søsportens Sikkerhedsråd gennemføres kampagner om god sikkerhedskultur. For fartøjer under 15 meter, der ikke er omfattet af speedbådsreglerne, stilles der efter gældende lov ikke krav, skriver Direktionssekretariatet hos Søfartsstyrelsen.

Sikkerheden til søs ifølge Søfartsstyrelsen

Denne artikel er blevet til i et samarbejde med journalistuddannelsen på RUC.


Spørg Os - Afstemning

Spørg Os - Formular

Hvad undrer du dig over?