Drama på motorvej - mand stak af fra politiet til fods

Mand parkerede bil på motorvej og tog benene på nakken.

Flere bilister kunne onsdag aften se måbende til, da der udspillede sig en politiaktion på Køge Bugt Motorvejen.

En personbil blev forsøgt standset af politiet. Men føreren af bilen var tilsyneladende ikke synderligt interesseret i at tale med ordensmagten.

- Der er tale om en rent rutinemæssig standsning, hvor føreren ender med at standse ude i første vognbane for så at stikke af, siger Sonny Bonde, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Det var dog ikke svært for politiet at finde ud af, hvem manden var, og senere på aftenen lykkedes det da også politiet at få kontakt til ham.

Hvad, der fik manden til at tage benene på nakken, er dog endnu uvist.

- Jeg kan ikke udtale mig om, hvorfor han valgte han stikke af, siger Sonny Bonde.

Der var også andre personer til stede i bilen. Ingen af disse blev dog anholdt, oplyser vagtchefen.

Hændelsen fandt sted kort efter klokken 18.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik