Overalt i landet arbejdes der på projekter, som skal sikre os mod stigende vandstand i havene og oversvømmelser fra voldsomme skybrud. Det gælder også i Køge, hvor et stort anlægsarbejde, der skal beskytte borgerne mod havet, nu går ind i næste fase.
Over en 11 kilometer langt strækning ved Køge - fra Skensved Å i Nord ned til Køge Havn og videre mod Hotel Comwell syd for byen - skal der i de kommende år bygges et enormt dige, som skal beskytte borgere og ejendomme i Køge mod oversvømmelser fra havet. Projektet går i disse dage fra at være et skrivebordsprojekt til at arbejdet igangsættes.
Det oplyser Køge Kommune i en pressemeddelelse.
For nu sættes der gang i sammenlagt 48 geotekniske boringer på den strækning, diget skal etableres på. Boringerne skal belyse jordbundsforholdene og kommer til at være afgørende for den præcise udformning af diget, der skal kunne beskytte den østsjællandske by mod vandstandsstigninger på op til mellem 2,8 meter og 3 meter.
Truslen er til stede
- Diget er nødvendigt. Truslen er til stede, og vi er jo mange der kan huske vandstigningerne fra 2017. (Se video i bunden af artiklen, red.) Truslen er stor, for det er ikke bare lige ude ved kysten, men to kilometer inde i landet, vi har truslen. Vi vil gerne passe på vores værdier - både erhverv og de private ejendomme, vi har, siger Køges borgmester, Marie Stærke (S) til TV 2 Lorry.
Pris: 150 millioner kroner
Diget er foreløbig anslået til at skulle koste omkring 150 millioner kroner.
Og en stor del af udgiften skal grundejerne selv være med til at betale. Kommunen oplyser, at den endelige fastlæggelse af borgernes bidrag først foretages, når de faktuelle omkostninger er kendt, og når fastlæggelsen af områdets risikozoner er gennemført.
Derefter skal borgere betale for diget via deres ejendomsskatter. I den lave ende skal borgerne betale mellem 140 og 210 kroner per million, deres ejendom er værd, mens borgere i risikozone skal betale mellem 400 og 450 kroner per million. Endelig er der dem, der bor i højrisikozonen, og de skal hoste op med mellem 620 og 690 kroner om året for hver million, deres ejendom er vurderet til.
Men hvor et tilsvarende digebyggeri i Jyllinge Nordmark nord for Roskilde ikke lod sig gennemføre uden årelange tovtrækkerier og naboklager, så tror Marie Stærke på at sammenholdet i Køge er så stærkt, at diget kan stå færdigt som forventet i 2024.
- Vi har haft mange borgermøde om det og god borgerinddragelse. Jeg vurderer ikke, at vi er på vej ind i konflikter og nabostridigheder. Hvis det kommer må vi selvfølgelig håndtere det – men mit indtryk er, at alle er enige i at truslen er til stede og at der er værdier, vi er nødt til at beskytte, forklarer borgmesteren.
Herunder kan du se, hvor diget skal bygges. Den helt præcise udformning er ikke fastlagt endnu.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Flere varsler om oversvømmelser på vej
DMI har netop opdateret deres såkaldte klimaatlas, der siger noget om, hvordan klimaet i Danmark vil udvikle sig hen imod næste århundredeskifte. Og ifølge et scenario, der ser på, at der fortsat vil være en høj udledning af drivhusgasser, så vil dele af Danmark blive hårdt ramt af truslen fra vandet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Køge Bugt-området har i dag gennemsnitligt en situation om året, hvor vandet stiger så meget, at der gribes til varsling. Varslingen betyder ikke, at der rent faktisk kommer en stormflod. Men ved fortsat høj udledning forudser DMI, at Køge Bugt kan få op imod 30 situationer om året med varslinger - og dermed risiko for stormflod.
Endnu værre ser det ud i Roskilde Fjord-området, som stiger fra ni truende, årlige hændelser til 65. Sjællands Nordkyst har i øjeblikket to årlige havvandsstigninger, der er så alvorlige, at der skal udsendes varsler - det tal ventes at stige til 20.
I den nye version af klimaatlasset ser DMI for første gang på, hvordan klimaændringerne vil påvirke de varsler, DMI sender ud.
- Vi har oversat vores tal til varslinger om en forhøjet vandstand. Og det er baseret på, at vandstanden stiger med en halv meter, forklarer Mark R. Payne, der er faglig leder af Klimaatlas hos DMI.
_
