Arbejdet med at dumpe gytje i Køge Bugt fra Lynetteholms-projektet begyndte torsdag, men bølgerne går fortsat højt i sagen.
Det er nemlig faldet flere borgmestre for brystet, at udviklingsdirektør i By & Havn, Ingvar Sejr Hansen, udtalte til TV 2 Lorry, at man har "haft en god og konstruktiv dialog med både de danske og svenske myndigheder, samt repræsentanter for kommunerne langs Køge Bugt".
Samtidig kunne han fortælle, at man "blev enige om det i denne uge og kan nu derfor gå i gang med arbejdet."
Således blev de første 498 kubikmeter gytje natten til torsdag 'klappet' til bunds i Køge Bugt på de to udvalgte klappladser i farvandet.
Borgmestre ville ikke have dumpet gytje
Men enighed er som nævnt ikke den følelse, borgmestrene langs Køge Bugt sidder tilbage med, lyder det fra borgmesteren i Stevns Kommune, Henning Urban Dam Nielsen (S).
Kort før jul mødtes repræsentanter fra kommunerne, By & Havn og relevante myndigheder, men kommunernes bekymringer blev ikke dæmpet.
- Vi har på mødet drøftet de bekymringer, vi har, og det vi er utilfredse med og stillet spørgsmål. By & Havn har svaret på nogle af dem, og Miljøstyrelsen følger med. Men vi er ikke tilfredse med de svar, vi har fået. Jeg ved ikke, hvorfor de har tolket det som om, at vi har givet tilladelse, siger Henning Urban Dam Nielsen til TV 2 Lorry.
Artiklen fortsætter under faktaboksen...
Hvorfor skal gytjen dumpes i Køge Bugt?
Gytje er et sediment bestående af organisk materiale såsom insekter og blade og forskelle uorganiske materialer. Materialet skal graves op for at anlægge Lynetteholmens perimeter.
Gytjen på havbunden er nemlig for blød og kan derfor ikke agere et sikret fundament for halvøen. Derfor skal det graves op og erstattes med sand. Herudover skal en sejlrende uddybes.
Gytjen dumpes på to såkaldte klappladser. Det sker frem til slutningen af marts 2022 og igen i vinterhalvåret 22/23.
I alt skal to millioner kubikmeter gytje dumpes i Køge Bugt henover de kommende år. Det svarer til mere end 60.000 standard 20 fods containere fyldt til randen.
Lynetteholmen ventes at få en omkreds på syv kilometer og skal stå færdig i 2070.
Han mener ikke, at man allerede nu burde være begyndt at dumpe gytje på bunden af Køge Bugt.
- Vi synes ikke, at man burde have givet tilladelsen til at klappe det her slam derude. En række ting bør undersøges bedre, inden man gav tilladelsen, siger han.
Overrasket Ishøj-borgmester
Heller ikke borgmesteren i Ishøj Kommune, Merete Amdisen (S) kan genkende billedet af enighed.
- Da jeg så, at de var startet på dumpingen, blev jeg ret overrasket. Mit indtryk var, at dialogen ikke var afsluttet. For mig at se, er der ikke skabt tryghed i kommunerne ved Køge Bugt, og derfor overrasker det mig, at arbejdet er gået i gang, siger Merete Amdisen til TV 2 Lorry.
Hun savner, at der laves flere undersøgelser, der skal belyse eventuelle miljømæssige konsekvenser.
- Vi vil gerne betrygges i, at det ikke har miljømæssige konsekvenser, og de bekymringer er ikke blevet imødekommet, siger hun.
Vi skal kunne betrygge borgerne i, at det her ikke har konsekvenser.
Formelt skal kommunerne ikke godkende beslutningen om at starte arbejdet, men Merete Amdisen mener, at det ville være nærliggende at sikre tilfredshed hos kommunerne.
- Vi repræsenterer et stort antal borgere, hvor By & Havn er en virksomhed. Vi skal kunne betrygge borgerne i, at det her ikke har konsekvenser. Det er ikke nok, at By & Havn siger, at de har undersøgt det til bunds, når vi ikke synes, vi får svar på de opfølgende spørgsmål, siger Merete Amdisen til TV 2 Lorry.
Greve Kommunes borgmester Pernille Beckmann (V) mener ligeledes ikke, at kommunerne er blevet hørt nok på mødet før jul.
- Jeg føler ikke, der er noget at komme efter, det er envejskommunikation. Vi stillede nogle spørgsmål, de lovede at besvare, men vi blev ikke enige om noget. Vi kommuner fortsætter derfor det arbejde, vi er gået sammen om, siger Pernille Beckmann til TV 2 Lorry.
By & Havn præciserer
Ingvar Sejr Hansen fra By & Havn erkender, at have formuleret sig uklart og præciserer, at kommunerne ikke har været med til at give tilladelse til, at arbejdet kunne igangsættes.
- Jeg vil gerne præcisere min udtalelse. Vi er blevet enige med de danske myndigheder om overvågningsprogrammet og kriterierne for klapning, skriver han i en sms til TV 2 Lorry.
Han mener, at By & Havn har gjort sit for at imødekomme kommunernes bekymringer.
- Repræsentanter fra kommunerne langs Køge Bugt har deltaget i drøftelser heraf og givet nogle relevante bemærkninger, som vi har forsøgt at imødekomme. Men kommunerne har selvfølgelig ikke givet en godkendelse. Det er kun Miljøstyrelsen, som skal give en godkendelse, lyder det videre fra Ingvar Sejr Hansen.
Vi er blevet enige med de danske myndigheder om overvågningsprogrammet og kriterierne for klapning
Ingvar Sejr Hansen har tidligere gjort det klart, at både kommunerne og de svenske myndigheder ikke bør frygte for gytjen. Han påpegede ved den lejlighed, at By & Havn har fået landets fremmeste konsulenter til at lave meget grundige analyser.
- Jeg synes, det er helt naturligt, at de er bekymrede og har behov for at stille kritiske spørgsmål, for det er et omfattende projekt og enorme mængder, der er tale om. Vi har gjort os umage med at svare på det hele og stiller også gerne op igen, for vi har et meget, meget grundigt baggrundsmateriale og kan dokumentere, at der ikke er skadelige virkninger, sagde Ingvar Sejr Hansen til TV 2 Lorry.
Modstanden mod gytjen i Køge Bugt fylder også noget hos områdets borgere. Flere bådejere vil næste lørdag demonstrere i Københavns Havn. Læs mere om det nedenfor:
