Børn og voksne samler skrald i indkøbskurv på stranden

Projekt Ren Strand blev i dag indviet på stranden i Køge. Det nye initiativ skal gøre det lettere for folk at samle skrald op på deres gåture.

Standere med grønne indkøbskurve er fra i dag et normalt syn, hvis man går en tur på stranden i Køge.

Projekt Ren Strand - som de grønne indkøbskurve hører til - blev i dag indviet på stranden i Køge. Indkøbskurvene, med den miljørigtige farve, skal gøre det nemmere for folk, der en går tur at samle skrald op på vejen og være med til at holde naturen ren. 

quote Vi vil gerne gå forest og være med til at gøre det moderne at sørge for at samle det skrald op, man finder på vejen.

Peter Hargreave, initiativtager til Projekt Ren Strand

Mor og datter har samlet skrald fra stranden, som bliver smidt i en af strandens skraldespande. 
Mor og datter har samlet skrald fra stranden, som bliver smidt i en af strandens skraldespande. 
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

- Vi vil gerne gå forest og være med til at gøre det moderne at sørge for at samle det skrald op, man finder på vejen, siger Peter Hargreave, initiativtager til Projekt Ren Strand til TV 2 Lorry. 

Der var både mødt børn og voksne op for at samle skrald fra stranden. En af dem var 7-årige Ophelia fra Køge, der var afsted med sin mor og lillesøster.  

- Jeg har fundet papir, plastic og cigaretskodder, siger Ophelia og fortsætter: 

- Jeg synes, det er rigtig godt for så er der ikke skrald på stranden. 

Ophelia var afsted med sin mor og lillesøster, og de fik samlet papir, plastik og cigaretskodder. 
Ophelia var afsted med sin mor og lillesøster, og de fik samlet papir, plastik og cigaretskodder. 
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Hvorfor er det dårligt, der er skrald på stranden?

-  Fordi dyrene kan finde på at spise det, og så kan de dø, siger Ophelia. 

Køges borgmester Marie Stærke fra Socialdemokratiet var mødt op for at indvie projektet, og hun er glad for det nye initiativ, hvor standerne står direkte på stranden, så man som borger nemt kan gå i gang med at rydde op i naturen på sin gåtur. 

To kvinder har taget en kurv med på deres gåtur langs vandkanten. 
To kvinder har taget en kurv med på deres gåtur langs vandkanten. 

- Jeg synes mere og mere, at man ser rundt i landskabet, at folk går og samler sammen. Her bliver det praktisk, fordi de har deres egen kurv at gå rundt med i stedet for, at man skal have sin egen pose med, siger Marie Stærke til TV 2 Lorry. 

I næste uge bliver de grønne indkøbskurve også sat op i Jyllinge ved Roskilde Fjord, så endnu flere borgere kan være med til at holde naturen ren. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik