4-årig pige mister livet i tragisk have-ulykke

En 4-årig piges far og bror var i haven, da hun blev ramt af en vejtromle. Hendes liv stod ikke til at redde.

En tragisk ulykke kostede søndag eftermiddag en 4-årig pige livet. 

Pigen blev kørt ned af en to ton tung vejtromle i familiens have, hvor et anlægsarbejde var i gang.

Til stede i haven var pigens bror og far, mens moren ifølge politiet var ude at løbe et ærinde. Manden, der førte tromlen, var en bekendt af familien.

- Han opdagede desværre ikke ulykken, før det var for sent. Sådan en tromle larmer meget, siger vagtchef Martin Bjerregaard til TV 2.

Politi og redningsfolk blev kaldt til gården, der ligger på Slimmingevej mellem Slimminge og Fløjterup på Midtsjælland, klokken 16.32.

En journalist fra Ritzau passerede søndag aften ejendommen og fortalte, at en ambulance, en lægeambulance, en akutlægehelikopter samt flere politibiler var på stedet.

- Der er sket en alvorlig ulykke på stedet, og derfor er vi blandt andet til stede med en helikopter, sagde vagtchef René Søe Pedersen søndag.

De tilstedeværende på landejendommen gik straks i gang med at give pigen førstehjælp.

Politiet er ved at kortlægge, hvad der præcist er sket forud for ulykken. Men det er kun muligt i et vist omfang, da alle parter er dybt chokerede, oplyser Martin Bjerregaard.

- Vi behandler sagen som en ulykke. Vi fik også iværksat nogle psykologiske støttetiltag til familien, siger han.

Derfor er der ingen sigtelser i sagen.

politi og beredskab ved gård
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet lukkede af hensyn til familien ned for at fortælle mere om tragedien af hensyn til familien.

Ifølge politiets undersøgelser er der tale om en tragisk ulykke, og det er udelukket, at føreren af tromlen var påvirket af alkohol.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

624917-311

Påkørt af bil: 75-årig kvinde i kritisk tilstand

Mand død på sheltertur.

33-årig mand død efter familietur i shelter

indbrud

Politiet advarer om særlig indbrudstendens efter flere indbrud i påsken

Føtex2

Føtex "leverer lige til døren" - men her går det helt galt

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere