ZOO står bag indsamling: Flere tusinde kroner til Australiens dyr og natur

Zoologisk Have i København har over en periode på tre uger indsamlet 65.000 kroner ind til Australiens natur og dyreliv.

Zoologisk Have i København opfordrede for tre uger siden til at støtte det hårdtramte australske dyreliv, der var hårdt udsat på grund af de mange skovbrande, der hærgede landet.  

Op mod en halv millard dyr var omkommet i flammerne, og flere arter stod til helt at uddø i de voldsomme skovbrande. Zoo oprettede derfor et Mobilepay-nummer til formålet, hvorfra alle bidrag blev sendt direkte til den australske zooforening (ZAA).

Foreningen arbejder på en langsigtet plan for at genetablere de mange dyrearter og naturområder, der er ramt af skovbrande, og Zoologisk Have kan nu sende den første pulje af penge af sted. 

- Vi har indsamlet mere end 65.000 kroner indtil videre. Donationerne bliver nu sendt videre til Australien, og de kommer især til at gøre gavn i de områder, der nærmest er tømt for dyr. Første skridt efter brandslukningen og den umiddelbare pleje af dyrene er derfor at få genetableret de tabte levesteder, så dyrene har et sted at søge hen, når de om nogle måneder skal sættes ud igen, siger zoolog Mikkel Stelvig i en pressemeddelelse.

Skulle donere rigtigt

Zoo opfordrede ikke kun danskerne til at donere, men til at gøre det på den rigtige måde og dermed hjælpe organisationer, der har til formål at yde en effektiv og langsigtet hjælp til de truede australske dyr. Derfor anbefalede dyreparken at donere til ZAA.

- I Zoo er vi i løbende kontakt med vores kollegaer i den australske zooforening, og vi bakker fuldt op om deres tre-trinsplan for at redde det australske dyreliv. Ønsker man at hjælpe de truede dyr, skal man støtte den australske zooforenings fond direkte. Vi har derfor oprettet et Mobilepay-nummer, hvor alle midlerne går direkte til fonden, lød det dengang fra Mikkel Stelvig, hvor han henviste til fonden Wildlife Conservation Fund - Bushfire Crisis Response.

Størstedelen af de reddede dyr er sendt til pleje i vildtreservater og zoologiske haver, men som led i den langsigtede plan for genoprettelsen af naturen, vil dyrene blive sat ud igen.

Ønsker man at donere til den australske zooforening, kan det stadig gøres via Mobilepay på 39 10 33.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik