Weiss klar i spyttet: Stiller op som overborgmester indtil næste valg

Lars Weiss har besluttet sig for, at han vil overtage overborgmesterposten efter Frank Jensen. Formelt set skal han vælges den 29. oktober.

Det har været et par hektiske og tumultariske dage for 49-årige Lars Weiss, der siden mandag klokken 12.30 har været fungerende overborgmester i København, da Frank Jensen offentliggjorde sit exit fra dansk politik og den øverste post i København.

Men nu har den socialdemokratiske gruppeformand i den københavnske borgerrepræsentation talt med klare ord til sit bagland; står det til ham, fortsætter han på posten som overborgmester frem til kommunalvalget i november 2021.

- Jeg har besluttet mig for at stille op som socialdemokratisk kandidat til overborgmesterposten. Jeg har haft en drøftelse med partiorganisationen med mine gruppefæller på rådhuset, og der var bred opbakning til, at jeg gjorde det, siger Lars Weiss (S) til TV 2 Lorry. 

To fuldtidsjobs på få dage

Siden Frank Jensen gik af som overborgmester i mandags, har Lars Weiss haft mere end almindeligt travlt. Foruden fuldtidsjobbet som gruppeformand for socialdemokraterne på rådhuset, har han også skulle finde hoved og hale i hvervet som overborgmester - der desuden også er en fuldtidsbeskæftigelse. 

- Det har været en lang dag, hvor der har været møder med partifæller og møder med forvaltningen på Københavns Rådhus. Jeg har ringet rundt til gruppefæller og organisationsfolk og fortalt dem, at jeg ville stille op. Til møde med borgmesteren i Albertslund og tilbage på rådhuset til nye møder - det har været en hektisk dag, fortæller Lars Weiss onsdag.

Ingen nem beslutning 

I løbet af de sidste to dage har han grublet over den helt nye situation.

Han er glad for arbejdet som gruppeformand på rådhuset og for rollen som den den, der skruer forligene sammen, få de forskellige parter til at mødes og sikre alle blev inddraget.

quote Jeg har besluttet mig for at stille op som socialdemokratisk kandidat til overborgmesterposten.

Lars Weiss (S), Fungerende overborgmester i København

Derfor har det været en svær beslutning - for et liv som overborgmester får indflydelse på både arbejdsliv og privatliv. 

- Jeg har besluttet at tage posten, fordi jeg i løbet af de seneste to døgn har modtaget rigtig mange henvendelser fra politiske med-og modspillere, fra gruppefæller på rådhuset, fra socialdemokratiske medlemmer i København, som har opfordret mig til at stille op, og fordi mine nærmeste har opfordret mig til at stille op, siger Lars Weiss. 

Den 27. oktober skal han internt endeligt vælges af socialdemokraterne på rådhuset.

Mange kasketter

Den 29. oktober skal han formelt vælges af borgerrepresentationen som overborgmester for resten af valgperioden, der løber indtil kommunalvalget næste år i november og indtil slutningen af denne måned, så skal han jonglere med arbejdsopgaver som både gruppeformand, overborgmester og familiefar.

Alligevel skal der mere til for at få manden med den dybe stemme og nærmest stoiske ro til at ryste på hånden. 

- Det bliver nogle hårde dage, men forhåbentlig også spændende.

Det er endnu ikke besluttet, hvornår Socialdemokratiet i København finder deres spidskandidat til kommunalvalget næste år.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Ole Bjørstorp

Vraget borgmester truede med at forlade S - nu skifter han mening

Stormflod (1)

Ny rapport om kæmpe ø-projekt får lunken modtagelse: "Det er simpelthen dødens pølse"

Enhedslistens erhvervsordfører Victoria Velasquez

Enhedslisten vil give gavekort til millioner af danskere

vote-hilleroed.jpg

Magten kan skifte ved kommunalvalget i Hillerød - nu vil V og S vise deres forskelligheder

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere