Vrum Vrum: Københavnske fætre slår to verdensrekorder

Hen over weekenden blev hele to verdensrekorder slået med en dansk konstrueret motorcykel af to fætre fra København.

Det gik hurtigt for sig, da det årlige drag racing-event på Mantorp Park i Sverige blev skudt i gang i søndags.

Faktisk så gik det så hurtigt, at en dansk konstrueret motorcykel ved navn Silver Lightning slog hele to verdensrekorder, og derfor placerer det danske team True Cousins på den næsthurtigste tid nogensinde i verden.

Bag verdensrekorderne står et familieteam, der består af to fætre fra København, hvor Gleen E. Nielsen er konstruktøren, og Hans-Henrik Thomsen er køreren af den elektriske motorcykel.

Verdensrekorderne blev slået på den klassiske strækning på 402 meter, hvor rekorderne allerede var sikret halvvejs under løbet.

Hans-Henrik Thomsen kørte strækningen på bare 7,08 sekunder og med 304 kilometer i timen, og det er blot 0,14 sekunder fra den allerøverste rekord for alle eldrevne køretøjer, der ligger på 6,94 sekunder og indehaves af Larry McBride fra USA.  

Hans-Henrik Thomsen er køreren i løbene, og her ses han på den dansk konstrueret elektriske motorcykel.
Hans-Henrik Thomsen er køreren i løbene, og her ses han på den dansk konstrueret elektriske motorcykel.
Foto: True Cousins

 

 
 
Foto: True Cousins

Mange års forberedning 

De sidste 12 år har fætrene igennem sponsorer og salg af batterier kunne rejse midler nok til at bygge de absolut hurtigste elektriske motorcykler og biler i verden indenfor disciplinen drag racing.

Og nu er det kun 0,14 sekunder, der adskiller dem fra verdensrekordens førsteplads, og de to fætre har stadig håb om at nå den.

- Vi håber, at vi i løbet af efteråret kan få mulighed for at tage denne præstigefyldte verdensrekord. Motorcyklen har masser af potentiale tilbage, og vi er meget sikre på, at vi har det rigtige setup til at fuldføre denne, for os, utrolige præsentation, siger fætrene og fortsætter:

- Baner i Sverige, Finland eller England er under overvejelse, men vi må se, hvad vi kan gøre, Corona spørger stadig og kan ødelægge vores muligheder.

Samtidig med at de to københavnske fætre prøver at slå rekorden, så er tre andre teams i USA i gang med det samme – så det er spændende at følge med i, hvem der kører med førstepladsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

20210430-181240-L-1920x1225we

Brøndby taber højst overraskende pokalfinale

Magnus Kaastrup 1

playUng fodboldspiller nægter at droppe drømmen trods tre diagnoser

Lyngbydirektør

Tilskuere bydes igen velkommen på landets stadioner: Lyngby-direktør er lykkelig

20_percent

playOL-skatere: Vi er bange for at køre ind i børnene

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere