Voldsomt hærværk med mystisk budskab: "Jeg tror, den er blevet forvekslet"

Charlotte Petersen og hende mand er dybt rystede over det hærværk, deres bil har været udsat for på Christianshavn i København.

Den sorte Audi skulle have været en langtidsinvestering. Købt for en god bid af pensionsopsparingen. 

Men natten til søndag blev Charlotte Petersens bil overmalet med spraymaling, og stort set alle overflader blev ridset i lakken. 

Det var det syn, der mødte det ældre ægtepar, da de søndag skulle ud at køre. 

- Min første tanke var, at nu vil jeg ikke bo her længere. En ren paniktanke. Vi blev fuldstændig chokerede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hærværk på bil på Christianshavn
Foto: Charlotte Petersen

Parret købte bilen for to år siden, og tanken var, at den skulle tjene dem godt og længe. Nu holder den på et værksted og afventer den endelige dom. 

- Alle vinduerne skal skiftes, og lakken er meget medtaget, så den skal nok også males om, vurderer Charlotte Petersen. 

Mytisk budskab på bilen

Men det er ikke kun vandaliseringen af bilen, der har rystet ægteparret. De stiller sig også noget uforstående over for det skrevne budskab på siden af bilen. 

Der står: Don´t cheat when u have a girl. Oversat til dansk betyder det: Vær ikke utro, når du har en pige. 

Men lige anklager om utroskab har Charlotte Petersen kun hovedrysten tilovers for. 

quote Ej, helt ærligt. Jeg er 64 år og min mand bliver 66 år lige om lidt.

Charlotte Petersen

- Ej, helt ærligt. Jeg er 64 år, og min mand bliver 66 år lige om lidt. Vi har været gift i 35 år og kendt hinanden i over 50 år. Det er så langt ude, slår Charlotte Petersen fast med et smil. 

- Vi har ikke nogen fjender. Vi er meget fredsommelige mennesker. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hærværk på bil på Christianshavn
Foto: Charlotte Petersen

Ægteparret har boet på Christianshavn i fire år og har aldrig oplevet noget lignende.

- Jeg har talt med mine kolleger om det. Og de spørger, om vores bil mon ikke er blevet forvekslet med en andens. Og jo, det tror jeg faktisk den er, afrunder Charlotte Petersen. 

Hærværket er nu meldt til Københavns Politi. 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik