Vildt fund i skolegård: 10 kister fra pestkirkegård gravet op

En skole på Frederiksberg har 300 år gamle pestofre begravet under skolegården.

Alle skeletterne blev fundet i kister under skolegården ved Skolen ved Søerne. Foto: Københavns Museum

Det lyder som en scene fra en gyserfilm. Men den er god nok.

Da man i september skulle grave ud til et mindre kloakarbejde under Skolen ved Søernes skolegård på Frederiksberg, dukkede der noget skræmmende frem fra det mørke mudder.

Læs også Skjult kirkegård afslører livet for hundredevis af 1.000 år gamle mennesker

Her fandt man ikke mindre end 10 grave med kranier og knogler fra københavnere, der har levet for over 300 år siden, lyder det fra Københavns Museum.

Der ligger sikkert mange flere pestofre begravet under skolen. Det skulle være mærkeligt andet.

Lars Ewald Jensen, arkæologisk leder, Københavns Museum

Københavns Museum mener, at gravene er en del af en større pestkirkegård, der ligger under skolen, som man første gang stødte på i 1991.

Dengang fandt man 54 grave, da man udvidede Skolen ved Søerne, der dengang hed Niels Ebbesens Skole.

Læs også Tobias' gravsten er fundet igen: Har været udsat for hærværk

De mange grave menes at være anlagt i 1711, da pesten brød ud ved Wodroffsgaard ved Skt. Jørgens Sø, der dengang blev brugt til at indkvartere pestsyge. 

Den sorte død tog dengang livet af hver tredje københavner. Og det betød, at der på kort tid skulle begraves hele 23.000 personer.

Hvert lig fik sin egen kiste. Så selvom de gamle københavnere mistede 23.000 borgere på kort tid, blev de alligevel begravet med respekt, mener arkæolog Stine Damsbo Winther. Foto: Københavns Museum

Pestofrene blev dengang først begravet på byens kirkegårde og herefter på nye kirkegårde inden for voldene. Ofte i haver og på ledige jordstykker.

- Der ligger sikkert mange flere pestofre begravet under skolen. Det skulle være mærkeligt andet. Vi måtte jo kun grave der, hvor de allerede havde gravet ud til kloaken, siger Lars Ewald Jensen, arkæologisk leder ved Københavns Museum.

Begravet med respekt

Selvom de i 1711 havde travlt med at få de mange lig af vejen, blev de alligevel begravet på ordentlig vis, siger Stine Damsbo Winther, der er arkæolog ved Københavns Museum, til Københavns Bibliotekers hjemmeside.

Begravelserne har fundet sted i en ekstrem situation, og alligevel har der været overskud til at begrave de døde på en respektfuld måde.

Stine Damsbo Winther, der er arkæolog ved Københavns Museum

De mange grave er fundet ved Skolen ved Søerne, der ligger på Niels Ebbesensvej på Frederiksberg. Foto: Klima, Energi og Forsyningsministeriet

- Der er tale om en massebegravelse på den måde, at mange er blevet begravet inden for et kort tidsrum. Men alle er begravet i kister – folk er ikke bare blevet hældt i jorden, siger hun.

Og kisterne er af ordentlig kvalitet, der typisk har tre centimeter tykke planker.

- Begravelserne har fundet sted i en ekstrem situation, og alligevel har der været overskud til at begrave de døde på en respektfuld måde, siger hun.

Læs også Sensationelle fund: Tre arkæologiske perler fra 2018

Hun fortæller, at man i 1711 gravede store huller og satte kisterne ned ovenpå hinanden. I de fleste tilfælde i to lag, men de så også tilfælde, hvor kisterne stod i tre lag.

Ingen smittefare efter 300 år

Pest er ifølge sundhed.dk en ekstremt sjælden sygdom i dag.

Men bliver man ikke behandlet, er pest en af de mest dødelige sygdomme, der findes. Dødeligheden for byldepest er 50 procent, mens den for lungepest er 100 procent.

I dag kan man behandle pest med antibiotika, men dengang var der ingen kur.

Ifølge Stine Damsbo Winther var der ingen smittefare, da man åbnede pest-gravene under skolegården, da pestbakterier ikke kan leve i 300 år i jorden.

Pestofrene blev fundet inder skolegården på Skolen ved Søerne. Foto: Google maps

- I dag er der kun knogler tilbage af ofrene, endda fantastisk velbevarede, siger hun.

Læs også Københavns ældste kirke fundet under Rådhuspladsen

Skeletterne bliver undersøgt at Antropologisk Laboratorium ved Retsmedicinsk Institut.

Det vil give en mere præcis viden om de dødes køn, alder, ernærings- og sundhedsforhold. Der er også udtaget nogle DNA-prøver, som vil kunne sige noget om, hvor de personer, der er begravet, stammer fra.

Børnene på Skolen ved Søerne kan nu lege i skolegården med den viden, at der højst sandsynligt ligger mange flere døde pestofre til hvile under deres fødder.

Men det tror Lars Ewald Jensen ikke skræmmer dem: 

- Voksne er ofte mere berøringsangste overfor døden end børn. De er nysgerrige. Så fundet giver sikkert god anledning til at tale om liv og død, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik