- Vi bliver nødt til at bryde handicappedes ensomhed, mener formand

Danske Handicaporganisationer kommer nu med en række konkrete forslag til at bekæmpe problemerne med ensomhed blandt handicappede.

Ensomhed blandt handicappede er et stort problem. 

Derfor stiller organisationen organisationen Danske Handicaporganisationer nu en række meget konkrete forslag, der kan afhjælpe udfordringerne.

Et problem er, at mange børn - med især psykiske handicap som angst og stress - i lange perioder ikke går i skole.

Danske Handicaporganisationer foreslår, at der gives en garanti. Inden for 30 dage efter, at forældre har rapporteret om mistrivsel, skal der laves en plan, der kan sikre, at børnene kommer tilbage i skole.

- Skolegang er jo vigtigt for alle, uden det bliver vi ikke til noget her i livet, siger Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, vil have gjort noget ved ensomhed blandt handicappede.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, vil have gjort noget ved ensomhed blandt handicappede.

Ensomheden er dobbelt så stor

En ny rapport fra det nationale forskningscenter for velfærd, Vive, viser, at handicappede scorer næsten dobbelt så højt som ikke handicappede på en række spørgsmål, der indikerer ensomhed. 

Et problem er, at uddannelsesinstitutionerne ofte er økonomisk pressede, og derfor har svært ved at lave forløb, der passer til unge med særlige behov.

Danske handicaporganisationer forslår derfor et inklusionstaxameter, der giver uddannelserne penge til at sikre fleksible forløb.

- Konsekvensen af ikke at have en uddannelse er, at man ender i ensomhed og isolation. Vi risikerer at blive glemt som borgergruppe, og at vi derfor ikke bliver prioriteret, siger Thorkild Olesen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Danske handicaporganisationer vil sikre mere flexible forløb på uddennelserne.
Danske handicaporganisationer vil sikre mere flexible forløb på uddennelserne.

Mange er utilfredse med livet

Hele 20 procent af de fysisk handicappede og mere end 30 procent af de psykisk handicappede er utilfredse med deres liv, viser rapporten. 

Blandt ikke handicappede er tallet bare fire procent.

Et andet af de problemer, som Danske Handicaporganisationer vil have gjort noget ved, er den store arbejdsløshed blandt handicappede. Handicappede kommer typisk på arbejdsmarkedet via flexjobs, og dem er der ikke nok af.

Danske handicaporganisationer vil have lige så få ledige blandt flexjobbere som den generelle arbejdsløshed. Organisationen foreslår en forsøgsordning, der giver arbejdsgivere tilskud, hvis de tager handicappede i praktik med henblik på at de kan blive faglærte.

- 40 procent af de 46.000 unge under 25 år - der ikke har en uddannelse eller et job - er handicappede, siger Thorkild Olesen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Danske Handicaporganisationer vil sikre flere flexjobs og praktikpladser.
Danske Handicaporganisationer vil sikre flere flexjobs og praktikpladser.

Verden skal gøres tilgængelig

I forhold til fritids- og foreningslivet foreslår Danske Handicaporganisationer, at der oprettes en række puljer, som foreninger kan søge for at blive indrettet mere handicapvenlige.

Kommunerne skal kræve, at trafikselskaber får ramper og andre tiltag, der gør det muligt for handicappede at benytte dem.

- Det vil betyde, at både vores fysiske og psykiske helbred vil blive bedre. Det vil være en win-win for samfundet, og for os som handicappede borgere, siger Thorkild Olesen.

Danske Handicaporganisationer vil give foreninger og offentlig trafik bedre mulighed for at være handicapvenligt indrettet.
Danske Handicaporganisationer vil give foreninger og offentlig trafik bedre mulighed for at være handicapvenligt indrettet.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik