Verdenskendt troldekunstner flytter fra sit værksted: Her er hans vilde planer

Manden bag de verdenskendte troldeskulpturer, kunstneren Thomas Dambo, er gået på jagt efter et område, hvor han kan skabe sin helt egen, fantastiske verden.

Med typisk dansk selvforståelse siger vi om danskere, der herhjemme er blevet berømte for deres arbejde, at de er "verdenskendte i Danmark". Men manden bag de gigantiske trolde i genbrugstræ, kunstneren Thomas Dambo er i den grad også blevet verdenskendt uden for landets grænser. 

Og nu, hvor han har både berømmelsen og pengene til det, drømmer han om at skabe sig et fantastisk sted, som både bliver en attraktion og et værksted. Og en hel masse andre ting. 

Som en anden Peter Pan drømmer han om at skabe sin helt egen Ønskeø.

Da TV2 Lorry ringer til Thomas Dambo for at spørge til planerne, fanger vi ham i Mexico, hvor han tilbringer julen sammen med sin kone - og hvor han arbejder på endnu en trold. (Man kan stadig rejse, og Thomas Dambo havde under alle omstændigheder planlagt et længere ophold).

- Vi er ovre og lave en skulptur for en kunde, som jeg ikke må sige, hvem er. Men hvis han bliver glad for den første skulptur, så vil han gerne have flere. Og dermed bliver det en millionopgave. Det er den slags opgaver, der gør, at jeg nu vil forsøge at realisere en drøm, jeg har haft meget længe, siger Thomas Dambo.

Drømmested på lånt tid

I Københavns Nordhavn har han i dag værksted, lager, terrasse, sauna, musikstudie og en tømmerflåde, han kan besejle havnen på. Men stedet har han på lånt tid.

quote I takt med at min karriere har taget til, har jeg fået lyst til vildere og større projekter.

Thomas Dambo, kunstner

- Kommunen kan sige os op med et halvt års varsel. Det kan ske om et halvt år, eller om ti år. Men jeg vil gerne have noget permanent, forklarer han.

Og når han nu leder efter noget nyt, så skruer han helt op for drømmene om at skabe noget, man ikke har set før.

- Det skal være i stor skala. Jeg har altid drømt om et fantastisk skørt og kreativt sted. Hvor man kan lege i naturen, tæmme affald, have sine venner med og få gæster, og hvor man laver fantastiske gæster og laver fantastiske ting. Lidt ligesom den byggelegeplads, vi havde i baghaven,  da jeg var otte. Der var jordhuler, og vi bagte snobrød. Og så havde vi forældrene lige rundt om hjørnet, så hvis det var for vildt, kunne vi gå hjem og sove, forklarer han.

Nu er han voksen, men barndommens fantastiske sted lever stadig i hans hoved - og idéerne er ikke blevet mindre vilde med årene.

- I takt med at min karriere har taget til, har jeg fået lyst til vildere og større projekter. Mange tænker, at dét eller dét kan man ikke gøre - eller hvorfor skulle man gøre det? Men jeg vil, og nu hvor jeg har navnet og økonomien til det, så vil jeg ikke være bremset af en matrikel i København, siger han.

Plads til det hele

På sociale medier efterlyser han det sted, der kan blive hans hjem og hans legeplads.

- Der skal være plads til alle mine skøre indfald. Det kan være en gigantisk lagerbygning, eller det kan være en mark. Man skal også kunne bo der, forklarer han.

Og i sin efterlysning skriver han samtidig, at der også skal være plads til internationale praktikanter, og folk der er på kunstophold. Stedet skal have plads til et værksted på minimum 1500 kvadratmeter - og så en masse udendørsfaciliteter - blandt andet til oplagring af alle de genbrugsmaterialer, der ender i hans kunstværker.

- Det skal være et sted, hvor man kan vokse, og hvor man ikke bliver begrænset, forklarer Thomas Dambo, der understreger, at stedet både kan blive noget, han selv finansierer - eller i partnerskab med andre.

Tre millioner besøgende

Rundt om i verden står hans trolde, og han anslår selv, at de bliver set af omkring tre millioner mennesker årligt. Så han er ikke i tvivl om, at hvis han skaber det, han drømmer om - så kommer der også besøgende der.

- Det bliver jo en attraktion, og derfor skal det også være et sted, der kan bære, at det tiltrækker folk, så der ikke er en landmand eller en nabo, der bliver sur over trafikken, siger han.

Thomas Dambo fortæller, at han lige nu har kig på et sted uden for København, hvor der både er plads til bolig og værksted - og med en masse natur rundt om - men han er åben over for alle muligheder.

- Det kan være tæt på København, eller et andet land - eller en landsby, skriver han selv i sin efterlysning af drømmestedet.

Og står man nu med en ledig ø, en øde landsby eller noget helt tredje, der måske kan blive Thomas Dambos selvskabte Ønske-ø for kreative sjæle, så kan man skrive til ham via hans  hjemmeside.

Det er tolde som den her, der har skabt Thomas Dambo et verdensnavn. Her der det trolden Kaptajn Nalle i Nordhavn.
Det er tolde som den her, der har skabt Thomas Dambo et verdensnavn. Her der det trolden Kaptajn Nalle i Nordhavn.
Foto: TV 2 Lorry












Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

20130516-162059-L-1920x1280we

Nu kan du få gratis adgang til oplysninger om dig selv i Rigsarkivet: Sådan gør du

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

Header sådan så din by ud for 100 år siden

Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

borgring køge vikingeborg

playVerdensarv i Køge? Danmark vil have unikke vikingeborge med på liste

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere