Venstre vil have ordensvagter på vandet i Københavns Havn

Venstre i København foreslår nu, at et eventuelt kommende tryghedskorps også skal været til stede på vandet i Københavns Havn.

Flere partier i Københavns Borgerrepræsentation har længe haft et ønske om at etablere et kommunalt tryghedskorps, der skal være med til at sørge for ro og orden de steder i byen, der oplever store udfordringer med larm og affald. 

Ved sidste politiforlig blev det endelig aftalt at åbne op muligheden for at realisere planerne, og nu foreslår Venstre i Københavns Borgerrepræsentation at udvide rammerne for tryghedskorpset, så de også har mulighed for at være til stede på vandet i Københavns Havn.

 - Vores havn er helt unik. Der er meget få storbyer, hvor der er plads til så mange aktiviteter i rent havvand lige udenfor døren. Det skal vi passe på, og derfor er det vigtigt at skabe mere tryghed, så nogle få idioter med for høj promille, for meget benzin og for mange hestekræfter ikke ødelægger det for de mange, som gerne vil nyde de mange muligheder i havnen, siger Jens-Kristian Lütken, der er medlem af Borgerrepræsentationen for Venstre, i en pressemeddelse. 

I maj måned beskrev TV 2 Lorry, hvordan flere beboere på Islands Brygge var bekymrede for stadig flere både i havnen, der sejlede på en måde, der blev beskrevet som 'vanvidssejlads' 

I klippet nedenfor kan du se en borgers video af vanvidssejlads i Københavns Havn. 

Ifølge Søfartsstyrelsen bliver der her sejlet væsentligt hurtigere end de tilladte seks knob.

Vil have afklaring fra justitsministeren

Historien om den utryghedsskabende sejlads i Københavns Havn fik efterfølgende retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, til at kræve hårdere sanktioner i sager om vanvidsejlads, hvilket han erklærede sig klar til at diskutere muligheden for med justitsminister Nick Hækkerup. 

Og Jens-Kristian Lütken mener også, at justitsminister må på banen i forhold til problemstillingen. 

- Venstre forslår, at vi styrker trygheden for alle i havnen ved at etablere det, man populært kan kalde en kommunal kystvagt. Reglerne på området er uklare, så derfor vil vi bede justitsministeren afklare, hvor vidtgående beføjelser man kan give en sådanne funktion. Det er nemlig helt afgørende, at vi får stoppet dem, der sejler for stærkt inden, at det ender i tragiske ulykker, siger Jens-Kristian Lütken.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik