Ved siden af skandale-højhus står Bach Gruppen bag ungdomsboliger – og her lurer endnu en skandale

Store plamager af skimmelsvamp. Et loft, som faldt ned. Mug på tøjet og vand, der drypper fra loftet. Det er bare nogle af de mange gener, som naboerne i en af ejendommene til et skandaleramt højhus har måttet leve med.

Da Operation X torsdag aften rullede over skærmen på TV 2, afdækkede den store dele af skandalen om Bach Gruppen og højhusbyggeriet Njals Tårn på Amager. 

Et højhusbyggeri på 86 meter, som flere eksperter har vurderet var i risiko for at styrte sammen på grund af fusk med betonfundamentet under bygningen.

Men en af naboejendommene – som Bach Gruppen også står bag – døjer også med store problemer.

Problemer siden begyndelsen

Tilbage i september 2019 flyttede Mathias Oliver Valdbjørn Jørgensen ind i en ungdomsbolig i byggeriet Faste Batteri på Amager Fælled Vej.

- Der har været store problemer uafbrudt, siger Mathias, mens han viser rundt i lejligheden, hvor der allerede i entréen står en elektrisk fugtfjerner.

Ejendommen ligger lige ved siden af det meget omdiskuterede og skandaleramte Njals Tårn og er også en del af boligprojektet Bryggens Bastion, som Bach Gruppen har bygget en del af. 

- På det seneste har vi fået rigtig meget skimmelsvamp.

- Fugten har været i alle vægge, og det har været så slemt, at der har været hår på væggene, siger Mathias, mens han trækker ud i et af fodpanelerne, der har løsnet sig på grund af netop fugt.

Tydelige spor af hårvækstlignende skimmelsvamp på væggen i Mathias´ lejlighed. Privatfoto.
Tydelige spor af hårvækstlignende skimmelsvamp på væggen i Mathias´ lejlighed. Privatfoto.
Et andet eksempel på skimmelsvamp i lejligheden. Privatfoto.
Et andet eksempel på skimmelsvamp i lejligheden. Privatfoto.

Det har også sat sig i nogle sko og i noget jakkesæt, siger Mathias.

Det mugner simpelthen af at hænge inde i skabet?

- Ja, præcis.

Der er tydelige spor af mug på Mathias jakkesæt.
Der er tydelige spor af mug på Mathias jakkesæt.

Hvorfor har du ikke taget mod tilbuddet om genhusning?

- Fordi de (Boligselskabet KAB, red.) kun ville tilbyde noget i samme ejendom, og de ville ikke garantere, at der ikke opstod lignende problemer, siger Mathias.

Flere andre beboere - både nuværende og tidligere - i ungdomslejlighederne beretter om problemer med vand, der dryppede fra loftet, hvor løsningen var at sætte en spand under, som skulle tømmes med jævne mellemrum.

Line Christoffersen er i dag fraflyttet lejligheden, men her viser hun, hvor loftet faldt ned.
Line Christoffersen er i dag fraflyttet lejligheden, men her viser hun, hvor loftet faldt ned.

Loftet faldt ned

Et andet sted i ejendommen ligger der udlejningslejligheder, som er privatejet. 

Her oplevede Line Christoffersen og hendes kæreste, at store dele af loftet i lejligheden bogstaveligt talt fald ned om ørerne på dem.

Parret er i dag fraflyttet lejligheden, men de har tydelig dokumentation i form af flere billeder.

- Vi lå og sov, og så vågnede min kæreste ved, at der er en fugtalarm, der bipper. Det lyder lidt ligesom en brandalarm, bare en del lavere, siger Line.

- Han kan høre vand, der løber, og så ser vi , at der ligger vand på hele gulvet. Jeg når lige at træde en meter ud på værelset, mens min kæreste står i køkkenet. Og så ryger loftet ned over ham med mange hundrede liter varmt vand. 

Problemer med vandrør betød, at loftet og flere hundrede liter vand røg direkte ned i Line Christoffersens lejlighed. Privatfoto.
Problemer med vandrør betød, at loftet og flere hundrede liter vand røg direkte ned i Line Christoffersens lejlighed. Privatfoto.
Loftet røg ned i en af de nybyggede lejligheder. Privatfoto.
Loftet røg ned i en af de nybyggede lejligheder. Privatfoto.

- Jeg kan godt se, at det bare er brast totalt sammen.

- Fuldstændig, siger Line Christoffersen.

Alt sammen problemer som følge af forkerte samlinger af vandrør.

Søjler i parkeringskælderen må støttes

Tilbage ved ungdomsboligerne der som tidligere nævnt administreres af boligselskabet KAB.

Parkeringskælderen nedenunder ungdomsboligerne er fortsat ejet af Bach Gruppen selv, og her er det tydeligt at se, at der er problemer. 

Indtil ingeniørerne finder en permanent løsning er der midlertidigt opsat understøtninger, såkaldte soldater - mellem gulv og loft.

Flere af søjlerne i parkeringskælderen er understøttet af såkaldte soldater, indtil ingeniørerne finder en løsning. Privatfoto.
Flere af søjlerne i parkeringskælderen er understøttet af såkaldte soldater, indtil ingeniørerne finder en løsning. Privatfoto.

Boligselskab forhandler med Bach Gruppen

KAB ønsker ikke at lade sig interviewe, da de fortsat står i en forhandlingssituation i forhold til Bach Gruppen.

De har dog for få dage siden sendt et orienteringsbrev til beboerne.

I følge boligselskabet er vægge, dæk og søjler i bygningen blevet undersøgt, og hovedkonklusionen er, at der ikke er nogen risiko forbundet med huset. 

KAB skriver i en mail, at de har haft et eksternt specialistfirma til at afdække omfanget af fugtproblemerne. 

Undersøgelserne tyder på, at problemerne skyldes ventilationsanlægget kombineret med afdampning af fugt fra betonen i bygningen.

Problemer som man i følge KAB fortsat er i fuld gang med at udbedre.

Bach Gruppen: Dialog om at finde løsninger

I følge Bach Gruppen holder man sammen med KAB tingene under observation. 

De afviser, at affugtning fra betonen skulle være årsag til problemerne i de ramte lejligheder, og skriver følgende i en mail til TV 2 Lorry:

Svar fra Bach Gruppen A/S:


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Nexus foto

Kritik af døgninstitution for unødvendige magtanvendelser mod anbragte unge

Affaldssortering

playCorona giver ekstra affald i Storkøbenhavn: - Der er opstået en pulterkammereffekt i hjemmene

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere