Valg i København: Enhedslisten øjner stor gevinst - men næppe overborgmesterposten

Københavns Kommune skal have ny overborgmester, og favoritten er socialdemokrat. Men et kanonvalg til Enhedslisten kan slå alvorlige revner i Socialdemokratiets vigtigste højborg.

Amager Fælled, Lynetteholm, boligpriser på himmelflugt og slagsmål om bilisternes krav på asfalten i København. Og en overborgmester, der måtte tage sit gode tøj og gå efter flere krænkelsessager.

De seneste fire års beslutninger i Danmarks folkerigeste kommune har trukket fronterne hårdt op inden valget, hvor et andet parti end Socialdemokratiet for gang nogensinde meget vel kan blive størst i Borgerrepræsentationen.

Her er TV 2 Lorrys analyse og optakt til kommunalvalget i Københavns Kommune.


Hvad er der på spil?

Kommunalvalget i København er altid hamrende interessant at følge med i, fordi der er noget på spil på flere niveauer.

  • For det første er Danmarks mest magtfulde og prestigefyldte borgmesterpost i form af positionen som overborgmester for København i spil, selv om der er en klar favorit til posten.
  • For det andet skal der kæmpes om yderligere seks borgmesterstole, da Københavns Kommune har fagborgmestre, som står i spidsen for en forvaltning hver. Fagborgmesterposterne er i sig selv ret vigtige, da de har stor indflydelse på, hvilken retning områder som for eksempel miljø eller beskæftigelse skal bevæge sig i.

Skulle det ske, at Enhedslisten får et kanonvalg og bliver det største parti i Københavns Kommune, bliver det især værd at holde øje med to ting:

  • Kan Enhedslisten doble op på fagborgmesterposterne? Siden 2014 har partiet siddet på den tunge teknik- og miljøborgmesterpost. Den vil de have igen. Men Enhedslisten øjner også en borgmestertjans på social- eller beskæftigelsesområdet.
  • Og hvad med magtbalancen i Borgerrepræsentationen? Socialdemokraterne har været vant til at kunne samle flertal uden om EL sammen med især SF, Radikale og Venstre. Hvis Enhedslisten vokser sig størst og gør indhug i Radikale og SF, bliver partiets stemmer mere end svære at komme uden om, når der skal træffes beslutninger på rådhuset.


Hvem er favoritten og hvorfor?

Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Sophie Hæstorp Andersen, må dog regnes som klar favorit til at indtage overborgmesterkontoret på Københavns Rådhus. Det er der flere årsager til:

  • Først og fremmest er 46-årige Hæstorp Andersen favorit, fordi hun står i spidsen for det parti, der altid har ledet Københavns Kommune. Socialdemokratiet er et parti, som historisk set sjældent har besvær ved at samle et flertal omkring sig i Københavns Kommune.
  • Men hun er også favorit, fordi hun over to valg til regionsrådet har demonstreret vælgertække. Ved regionsrådsvalgene i 2013 og 2017 var hun med længder den kandidat, der opnåede flest personlige stemmer.
  • Sofie Hæstorp Andersen bringer en del politisk erfaring med sig til valgkampen. Hun har en fortid som mangeårigt folketingsmedlem, hvor hun var sundhedsordfører. I 2014 blev hun regionsrådsformand i Region Hovedstaden, indtil hun tidligere på året trådte tilbage for i stedet at gå efter overborgmesterposten i København.
  • Her manglede Socialdemokratiet nemlig en stærk kandidat, efter partifællen Frank Jensen i efteråret sidste år trådte tilbage efter flere sager om krænkende adfærd over for kvinder.


Hvem er førsteudfordreren, og har hun en chance?

Det er Enhedslisten med spidskandidaten Line Barfod. Mens det ikke er helt utænkeligt, at Enhedslisten faktisk kan gå hen og blive det største parti, ser det dog ikke ud til, at overborgmesterkontoret er en realistisk destination for partiet.

  • Efter tre valgperioder i Folketinget fra 2001 til 2011 gør den 56-årige jurist politisk comeback ved kommunalvalget 16. november. Her skal hun forsøge at løfte arven fra den tidligere spidskandidat Ninna Hedeager Olsen, der træder tilbage fra politik efter en fireårig periode som teknik- og miljøborgmester.
  • Hun og Enhedslisten går til valg med et politisk program, der især fokuserer på opgør; opgør med den By&Havn-ledede byudvikling, med den nuværende klimaindsats, med ghettopakken, med jobcentersystemet og med boligspekulation.
  • Selv hvis Enhedslisten får et kanonvalg og overgår Socialdemokratiet i antal stemmer og mandater i Borgerrepræsentationen, sigter Barfod dog næppe efter pladsen som overborgmester. Mindre kan også gøre det for partiet. Eller mere mindre, som Lars Løkke Rasmussen anno 2010 sikkert ville have formuleret det.
  • Spidskandidaten har tidligere udtalt, at hun og partiet drømmer om at kunne indtage to fagborgmesterpladser, hvoraf teknik- og miljøborgmesterposten har højeste prioritet.


Men hvorfor kommer Enhedslisten ikke til at få overborgmesterposten, selv hvis de bliver størst?

Fordi de andre partier – måske med undtagelse af Alternativet – hellere ser en socialdemokrat på overborgmesterkontoret, ganske enkelt. Socialdemokratiet vil have lettere ved at lave en bred konstitueringsaftale med partier til både højre og venstre for dem selv – en aftale, Enhedslisten formentlig også selv gerne vil være en del af.



Hvordan gik det ved valget i 2017?

Socialdemokratiet med daværende overborgmester Frank Jensen holdt fast i magten, mens Alternativet stormede ind i Borgerrepræsentationen med over 10 procent af stemmerne og seks mandater, som de blandt andet hentede fra Radikale Venstre, SF og Venstre, der mistede henholdsvis et, et og to sæder på rådhuset.

Med stemmerne talt op gik alle partier sammen om en konstitueringsaftale med Frank Jensen (S) som overborgmester, mens Socialdemokratiet fik yderligere en af de seks fagborgmesterposter. Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Venstre fik hver især en fagborgmesterpost.


Hvordan har Borgerrepræsentationen fordelt pengene i de seneste budgetter?

  • Få budgetforlig har været så omtalte som det, der blev indgået på Københavns Rådhus i efteråret 2018. Igen og igen er debatten vendt tilbage til det budgetforlig, for det var nemlig her, at byggeriet af Vejlands Kvarter på Amager Fælled sammen med to andre omdiskuterede byggefelter – Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej på Kalvebod Fælled – blev udvalgt til byudvikling. Det forlig stod Enhedslisten og Alternativet uden for.
  • Samme sang blev sunget ved budgetforliget fra efteråret 2020, som især kom til at handle om den kunstige halvø Lynetteholm. Her vedtog et flertal – igen uden Enhedslisten og Alternativet – et budget, hvor parterne gav hinanden håndslag på det omdiskuterede anlægsprojekt i Øresund.
  • Mere fredeligt og forenende var budgetforliget fra dette efterår. Her stod kun Konservative uden for den nye overborgmester Lars Weiss’ (S) første og formentlig eneste budgetaftale. Det var en aftale, som resten af rådhusets partier stod i kø for at udtrykke begejstring over. Blandt overskrifterne var 1,3 milliarder kroner yderligere til det hårdt pressede socialområde over de næste fire år.


Hvem har indgået valgforbund?

  • Socialdemokratiet, Radikale Venstre
  • Christiania-Listen, SF, Hampepartiet, Kommunisterne, Kommunistisk Parti, Rolig Revolution, Bæredygtigt Samfund, Enhedslisten
  • Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Demokratiske Parti
  • Veganerpartiet, Grøn Omstilling, Klimapartiet Momentum, Alternativet
  • Copenhagen, Kærlighedspartiet (Regnbuefolket / Befri Christiania)


Hvad betyder valgforbund og konstituering?

Hvad med de andre partier?

  • Selv om Alternativet er mere eller mindre imploderet på landspolitisk plan, er det ikke utænkeligt, at partiet fortsat vil være repræsenteret på Københavns Rådhus efter valget. Partiets politiske leder og nuværende kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde, vil helt sikkert trække en del stemmer, mens partiets modstand mod byggerier på Amager Fælled, Stejlepladsen og Lynetteholm også vil appellere til dele af byens vælgere.
  • Ved de seneste to valg har SF fået i omegnen af hver tiende stemme i København, og med den meget populære fagborgmester Sisse Marie Welling – der fik tredje flest personlige stemmer i 2017 - i spidsen, kan partiet muligvis øjne yderligere fremgang.
  • I samme leje har Radikale Venstre befundet sig. Partiet med Mia Nyegaard som frontfigur skal nok nærmere være glade og tilfredse, hvis de kan holde fast i vælgertilslutningen fra det seneste valg.
  • Spidskandidaten for Venstre er den nuværende beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, der især har gjort sig bemærket med kritik af regeringers underprioritering af København - den såkaldte ”københavnerbashing”.
  • I Dansk Folkeparti har medlemmerne vraget Carl Christian Ebbesen, der er tidligere fagborgmester og nuværende 2. næstformand for Borgerrepræsentationen, som spidskandidat ved valget. I stedet har partiet nu Finn Rudaizky øverst på stemmesedlen. Dansk Folkeparti skal næppe gøre sig forhåbninger om et kanonvalg.
  • Det kan Konservative til gengæld. Partiet står stærkt i landspolitiske meningsmålinger, og hvis den effekt slår igennem på kommunalt plan, vil Jakob Næsager og kompagni kunne øge sit mandattal. Senest har partiet dog stået uden for budgetaftalen som de eneste.


Og hvad med de mange små partier?

Der er et hav af mindre partier, der stiller op til kommunalvalget i Københavns Kommune. Så mange, at det er umuligt at nævne dem alle. Der er dog alligevel en håndfuld partier i hovedstadskommunen, der ikke er repræsenteret i Borgerrepræsentationen, som ventes at trække en del stemmer ved valget.

  • Den tidligere transportminister Ole Birk Olesen er spidskandidat og værdikriger for Liberal Alliance, der fik to mandater ved valget i 2017, men hvor begge de valgte medlemmer skiftede parti undervejs.
  • Niels Peder Ravn er spidskandidat for Nye Borgerlige, der fik én procent af stemmerne sidst. Partiet går blandt andet til valg på et ”fuldt stop for nye moskéer” i København og ”skarp kontrol” med de eksisterende samt at få byggeplanerne på Amager Fælled skrottet.
  • Sidstnævnte går Veganerpartiet også ind for. Det forholdsvis nye parti stiller for første gang op til kommunalvalget, og det er med mærkesager som at "stoppe udnyttelsen af dyr" samt at  "bidrage med en økocentrisk tankegang i dansk politik". 
  • Feministisk Initiativ så dagens lys ved valget i 2017, hvor det faktisk lykkedes at opnå over 2.000 stemmer og blev det 11. største parti. De går med kandidaten Ida Damgaard til valg på en politik om blandt andet et lige og ligestillet samfund på tværs af køn, seksuel orientering, etnicitet og klasse.
  • Kommunistisk Parti og Kommunisterne – ja, det er faktisk to forskellige partier – stiller begge op. Sidst var de to partier samlet under én liste, men denne gang har de splittet op.
  • Og så er der naturligvis et hav af endnu mindre partier, som også stiller op. I alt er 27 opstillet til valget i Københavns Kommune – herunder gamle kendinge som Christiania-Listen, Kærlighedspartiet, Hampepartiet og Kristendemokraterne, som næppe skal gøre sig forhåbninger om at få kandidater valgt ind.


Forudsigelsen:

Overborgmesteren bliver ny, men partiet ved magten forbliver det samme. 

Socialdemokratiet og Sophie Hæstorp Andersen kan selv med et svækket mandat formentlig samle et flertal, der udløser overborgmesterposten. Enhedslisten har kurs mod fremgang og kan med et godt valg og en for dem god konstitueringsaftale øjne to borgmesterposter, enten på bekostning af Alternativet, Radikale Venstre eller Venstre.




Sådan har vi gjort

Her er kandidaterne i Københavns Kommune: