Værtshus-ejer har fået en smart idé: Kører selv sine gæster til coronatest

Værtshuset Café Englandshus på Amager tilbyder deres stamgæster at køre dem til coronatest - de kører, når der er behov.

Bestyreren af Café Englandshus på Amager Alexander Trier Mylsted har fået en fiks idé. 

Efter genåbningen i onsdags kunne ejeren nemlig fornemme, at mange af gæsterne enten blev udenfor eller blev helt væk.

Han tilbyder derfor nu sine stamgæster at køre dem ud til Bella Center, hvor de kan få en kviktest, så de med god ro i sindet bagefter kan sætte sig ind på værtshuset og få en kold øl eller to med de øvrige kammerater.

- Jeg kender mange af de gæster, som vi har hernede. Jeg ved, det er besværligt for dem at skulle ned og blive testet. Det er jo en helt ny verden, og derfor tager jeg dem i hånden og ud i bilen, og så kører vi afsted . Og så er der ikke noget at bekymre sig om, siger Alexander Trier Mylsted, bestyrer af Café Englandshus, til TV 2 Lorry. 

Kim Holtan er stamgæst på værtshuset Englandshus på Amager, og da TV 2 Lorry var forbi torsdag eftermiddag havde han netop fået en frisk og negativ coronatest. 

- Jeg synes, det er fornuftigt, siger Kim Holtan, der blev kørt personligt af værtshus-ejer Alexander Trier Mylsted.

Det friske initiativ har fået livet tilbage på Englandshus.

- Det højner humøret vældig meget, siger Alexander Trier Mylsted.

Kim Holtan er glad for initiativet, som sparer ham tid.
Kim Holtan er glad for initiativet, som sparer ham tid.
Foto: Amanda Sofie Bjerregaard / TV2 Lorry

Udover at sprede glæde, så har kørselsordningen også gjort hverdagen lettere for gæsterne.

- Jeg har aldrig før oplevet, at nogen har tilbudt det, siger en af stamgæsterne.

Også for Kim Holtan gør det hverdagen lettere - han sparer nemlig en stor portion tid med den hjælp og kørselslejlighed, han har fået. 

- Jeg sparer cirka to timer på at gøre det sådan her.

Efter coronatest nydes en kold øl på værtshuset.
Efter coronatest nydes en kold øl på værtshuset.
Foto: Amanda Sofie Bjerregaard / TV2 Lorry



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik