Universitet indfører kønsneutrale toiletter - men kun for kvinderne

Klager og kønsfordelingen får Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet til at forsøge sig med kønsneutrale toiletter.

Herretoiletterne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er blevet inddraget og gjort til kønsneutrale toiletter.

Det fremgår af et skilt, der er placeret ved herretoilettet.

Her fremgår det også, at det er for at imødekomme kønsfordelingen samt klager over lange køer til toilettet.

quote Der er en fordeling på 80-20 i kvindernes favør

Nicolaj Brinkmann, driftschef, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Det er dog ikke, fordi at fakultetet er gået ind i en særlig kønspolitisk diskussion, at herretoiletterne nu kan bruges af både herrer og damer.

Det fortæller driftschefen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Nicolaj Brinkmann, til TV 2 Lorry.

- Det er et praktisk behov. Der er en fordeling på 80-20 i kvindernes favør på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, siger han og uddyber: 

- Men de toiletter, der er bygget i huset, er lige store i forhold til kønsfordelingen, og derfor er der i praksis stor kø til dametoiletterne, mens der ikke er kø til herretoiletterne, lyder det.

Ingen klager

På fakultetet er der i forvejen toiletter, der kan bruges af både mænd og kvinder, men der er tre områder, der udgør en garderobe og et toiletområde. Og det er her, at det har været nødvendigt at stille herretoilettet til rådighed for kvinder.

quote Hvis det lander på en måde, hvor alle er tilfredse, så gør vi det permanent

Nicolaj Brinkmann, driftschef, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Forsøget har været i gang siden august i år, og det er meningen, at det skal køre semestret ud, hvorefter man vil evaluere det.

Indtil videre ser det ud til, at de kønsneutrale toiletter godt kan gå hen og blive en permanent løsning.

- Det lader ikke til, at der er nogen, der er imod det. Vi har ikke fået nogen klager overhovedet. Hvis det lander på en måde, hvor alle er tilfredse, så gør vi det permanent, fortæller Nicolaj Brinkmann.

Han understreger, at løsningen ikke var gået, hvis der på herretoiletterne havde været urinaler eller pissoir

Driftchefen understreger dog, at de kønsneutrale toiletter ikke gælder dametoiletterne. De må fortsat stadig kun bruges af damerne. Han anerkender dog, at netop denne beslutning kan skabe debat:

- Det kan den muligvis, men der er tale om et praktisk hensyn. Det handler om, at der er kø til dametoilettet og ikke til herretoilettet, slutter han.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik