Trods afslag: Unikt museum er nu et skridt tættere på realisering

Langebro Museum har været længe undervejs, og kampen er bestemt ikke slut endnu.

Endelig er der fremskridt for projektet ”Langebro Museum”.

Museet, som skal etableres inde i selve Langebro, har været undervejs siden 2018. Museet kan nemlig kun blive en realitet, hvis Københavns Teknik- og Miljøforvaltning indvilliger i at forlade de to små lokaler, som museet skal ligge i, ifølge projektets initiativtager David Peter Fox.

- De to lokaler i Langebro er museets eksistensgrundlag. Uden lokalerne bliver der ikke noget museum, siger han.

quote Projektet er rykket et skridt nærmere en realisering, for museet bliver kun til noget, hvis forvaltningen forlader lokalerne.

David Peter Fox, Langebro Museums initiativtager

Derfor var glæden stor, da Teknik- og Miljøudvalget mandag den 2. marts tog lokalerne op til overvejelse. På mødet blev udvalget enige om at undersøge om lokalerne udset til museet kan forlades.

Og det er en stor lettelse for folkene bag projektet.

- Projektet er rykket et skridt nærmere en realisering, for museet bliver kun til noget, hvis forvaltningen forlader lokalerne. De har allerede opsagt det ene lokale, så nu er der ikke andet at gøre end at vente på svar, siger David Peter Fox.

Teknik- og Miljøforvaltningen er allerede flyttet ud af det ene lokale, som David Peter Fox håber at kunne overtage til Langebro Museum.
Teknik- og Miljøforvaltningen er allerede flyttet ud af det ene lokale, som David Peter Fox håber at kunne overtage til Langebro Museum.
Foto: Langebro Museum

Økonomien skal også på plads

Næst efter lokalerne er økonomien vigtig for projektet. I sidste uge mødtes Københavns Kultur- og Fritidsudvalg for at diskutere, hvilke projekter der skulle have støtte. Langebro Museum var repræsenteret med en ny vision i 3D.

Efter mødet stod det klart, at Langebro Museum ikke får nogen penge fra udvalget i 2020.

- Det gør ikke noget for os. Det vigtige er at vi kan få nogle midler i 2021. Hvis vi bare kan få et brev, der beviser at vi vil få støtte fra Kultur og Fritidsudvalget i 2021, så kan vi nemmere hente midler gennem fonde, siger David Peter Fox.

quote Med lokaler i Langebro kommer man til at føle sig som en del af broen. Det vil give en helt special fornemmelse.

David Peter Fox, Langebro Museums initiativtager

Selv hvis Kultur- og Fritidsudvalget ikke budgetterer nogle midler til Langebro Museum i 2021, så er der andre veje at gå.

- Vi vil helst have Kultur- og Fritidsudvalget med os, men hvis vi bliver nødt til det, så må vi finde pengene andre steder, fortæller David Peter Fox.

Langebro Museum

David Peter Fox har mange ambitioner for Langebro Museum. Det skal nemlig være et levende oplevelsessted, hvor der blandt andet vil være workshops og et lokale, som andre har mulighed for at låne til aktiviteter som kor eller dans.

Sådan her kommer Langebro Museum til at se ud, hvis det bliver en realitet.
Sådan her kommer Langebro Museum til at se ud, hvis det bliver en realitet.
Foto: Langebro Museum

Og så skal Langebros 300 år gamle historie selvfølgelig fortælles i lokalerne. Broen har huset både kunst, og politiske aktioner og så har den optrådt i både sange og film.

Og hvor kan man bedre fortælle Langebros historie – end i selve Langebro?

- Med lokaler i Langebro kommer man til at føle sig som en del af broen. Det vil give en helt special fornemmelse. Som en oplevelseslomme, siger David Peter Fox.

Om en til to måneder forventer David Peter Fox at høre fra Teknik- og Miljøforvaltningen, om de vil forlade lokalerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik