Unik plantesamling reddet af uventet millionhjælp

En helt særlig samling af rhododendron-planter i Botanisk Have overlever efter milliondonation.

De fleste haveejere med respekt for sig selv kender surbundsplanten rhododendron; den grønne busk med de store, farverige blomster, der pryder i haven fra forårets komme til efterårets kulde.

Men alligevel er det måske de færreste, som ved, at der findes flere hundrede rhododendronarter – og at flere af dem endda er meget sjældne.

Det har de til gengæld helt styr på hos Statens Naturhistoriske Museum, som har en stor samling af den populære buskplante i Botanisk Have – og endda en ganske unik en af slagsen.

Rhododendronsamlingen er levende endnu, men planterne har det dårligt og er tæt på at dø, så der skal drastiske midler til, hvis den skal overleve.

Årsagen skal findes i jorden på rhododendronbedet i Botanisk Have, som blev anlagt i år 2000.

bh_rhododendron-2-web
Foto: Pressefoto

Ødelagt af svampeangreb

Her blev planterne sat i en uheldig blanding af sphagnum og barkflis, som har vist sig at give optimale betingelser for ødelæggende svampeangreb.

Det betyder, at flere uvurderlige planter fra den 440 store samling er allerede gået til.

Men heldigvis er der håb forude for de resterende planter.

En milliondonation fra A.P. Møller Fonden på 4,7 millioner kroner har nemlig sikret en flytning og genplantning af de mange rhododendron-planter, fortæller Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

- Bevillingen gør det muligt at flytte samlingen til et område lige ved siden af Botanisk Haves smukke, gamle og helt enestående Victoriadrivhus, som i øjeblikket er under genopførelse. Huset har været under en gennemgribende restaurering og forventes at genåbne for besøgende i 2022, fortæller direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard.

På billedet herunder kan du se, hvor samlingen er nu, og hvor den flyttes hen. Artiklen fortsætter under billedet.

Det nye rhododendronbed forventes at stå klart i løbet af 2022.
Det nye rhododendronbed forventes at stå klart i løbet af 2022.
Foto: Dansk Skoleidræt / Johnny Anthon Wichmann

Flytningen af de over 400 arter, som tæller 200 arter, heraf omkring 40 på den såkaldte IUCN "Redlist of Rhododendrons", der er en international liste over truede arter, bliver dermed en realitet.

- A.P. Møller Fondens bevilling sikrer dermed en unik plantesamling for eftertiden, samtidig med at der skabes en smuk besøgsoplevelse helt i tråd med havens oprindelige klassiske stil fra 1800-tallet, siger direktøren.

Foruden rhodondendronbedene skal pengene også bruges til moderne skiltning, hvor de besøgende får mulighed for at få viden om de sjældne planter, deres historie og naturlige kredsløb.

I 2009 donerede A.P. Møller Fonden 17 millioner kroner til istandsættelse og fornyelse af haven.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik