Drama ved tankstation: Møde mellem to grupper førte til knivstikkeri

En ung mand er indlagt på hospitalet efter knivstik, mens en anden har skrammer. Ingen er i livsfare.

Sent fredag aften blev to mænd på 19 og 20 år stukket med kniv ved en Circle K-tankstation på Amagerfælledvej på Amager i København.

Den 19-årige slap med overfladiske skrammer, mens den 20-årige er indlagt på hospitalet. Han er ikke i livsfare. Ingen er anholdt i sagen, oplyser vagtchef Kristian Rohdin fra Københavns Politi lørdag ved middagstid til TV 2 Lorry. Baggrunden for overfaldet kendes endnu ikke.

- Man ikke været så samarbejdsvillige, så vi må selv løbe sagen op, siger han og henviser til, at ofrene har været tilbageholdende med at give politiet oplysninger om episoden.

To grupper mødtes

Ofrene har fortalt politiet, at de blev overfaldet, men det kan efterforskningleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen ikke bekræfte over for TV 2 Lorry. Han kan dog oplyse, at knivstikkeriet opstod efter, at to grupper mødtes ved tankstationen på Amagerfælledvej. 

- Vi er nået så langt frem, at vi ved, at der er to grupper, der er mødtes ved Circle K. I den forbindelse sker det her knivstik. Om det så er overfald, det ved vi ikke. Men fakta er, at de bliver stukket, siger Kenneth Jensen til TV 2 Lorry. 

Præcis hvor den 20-årige blev ramt af knivstik, kan politiet ikke oplyse. 

Den 20-årige blev sammen med den 19-årige kørt til hospitalet af to civili biler. 

Kort biljagt

Politiet fik anmeldelsen klokken 23.46 fredag. Det har ikke overblik over hændelsesforløbet og efterforsker fortsat sagen.

Knivstikkeriet førte til en kort jagt på en bil, der blev standset på Dronning Louises Bro på Nørrebro.

Det viste sig dog, at den ikke havde noget med sagen at gøre.

/ritzau/

Politiaktion fredag aften på Dronning Louises Bro
Politiaktion fredag aften på Dronning Louises Bro
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal
Politiet undersøger område på Amagerfælledvej efter et knivstik. 
Politiet undersøger område på Amagerfælledvej efter et knivstik. 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal
Politiet undersøger område på Amagerfælledvej efter et knivstik. 
Politiet undersøger område på Amagerfælledvej efter et knivstik. 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik