Ung ramt af tog i København - slap med et brækket ben og en bule i panden

Politi og ambulancer blev i de tidlige morgentimer sendt til Nørreport efter meldinger om en personpåkørsel.

En ung mand i starten af 20'erne er natten til lørdag sluppet billigt, efter at han blev ramt af et regionaltog.

Manden var snublet ned på skinnerne i omtrent samme øjeblik som et regionaltog trillede ind på perronen på Nørreport Station.

Københavns Politi modtog et alarmopkald om hændelsen klokken 04.18, og både politi og ambulancer blev straks sendt til stedet.

Heldigvis fandt de den unge mand - næsten - uskadt.

- Han er snublet på grund af egen uforsigtighed ned på skinnerne, men han er sluppet med en bule i panden og et brækket ben, oplyser Henrik Stormer, der er vagtchef i Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

Uheldet gav en kort overgang problemer for togdriften.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik