Et koncept, der baner vejen for dyrkning og brug af bæredygtige havressourcer, skal nu placeres på Kalvebod Bølge i København.
Tirsdag den 23. juni blev verdens første bæredygtige bølgemark søsat af en 6. klasse fra Sydhavn. Det oplyser Havhøst i en pressemeddelelse.
Organisationen Havhøst står bag konceptet bølgemarken, hvor der skal dyrkes bæredygtige afgrøder så som blåmuslinger, østers og tang, der skal mindske iltsvind i vandet og binde CO2. Det er muligt, da tangen under vandet har samme funktion, som skove har på land - de omsætter CO2 til ilt.
Organisationen Havhøst:
- Havhøst er en sammenslutning af virksomheder, skoler og almindelig folk, der har en kærlighed til det store blå hav.
- Havhøst har et ønske om at fremme en bæredygtig udvikling ved at bringe mennesker tættere op de 70 procent af jordens overflade, der er dækket af vand.
- Havhøst danner, høster og spiser af havets ressourcer uden at naturen lider overlast.
Bølgemarken er Havhøsts flydende platform til dyrkning og undervisning af skoleelever. Den er en del af et flydende platformskoncept til danske havne og kystbyer, der sætter fokus på en stærk forbindelse til havet gennem dyrkning, spiselighed og fællesskab.
Ninna Hedeager Olsen (EL) understreger, at den grønne tilgang er vigtig.
- Siden 2013 har vi i København haft den store fornøjelse af at lægge havn til et ret banebrydende projekt, der nu er i gang med at sprede sig til resten af landet, nemlig Havhøst og havhaver. Jeg håber, at den nye bølgemark bliver et åndehul i byen, der kan inspirere københavnerne til at fatte endnu større kærlighed til det vand, der er byens livsnerve, og som peger ind i en bedre og grønnere fremtid, siger hun.
Konceptet har spredt sig
Konceptet bølgemarker har spredt sig som ringe i vandet langs de danske kyster, og det er noget, der glæder Joachim Hjerl, der er stifter af Havhøst.
- For et år siden var der seks aktive dyrkningsforeninger, og inden året er omme runder vi 20. Danskerne er ved at få øjnene op for, at der ikke behøver at være noget modsætningsforhold mellem dyrkning af fødevarer og opbygning af sunde og robuste økosystemer – i hvert fald ikke, når afgrøderne hedder muslinger og tang, siger han.
Havhøst er vokset til en stor landsdækkende enhed med flere end 500 lokale havbønder, der mødes og dyrker muslinger, tang og østers. De 500 lokale havbønder er fordelt på 13 havhaver i byer som Aalborg, Kerteminde og Ebeltoft.
I Lorrys sendeområde er der havhaver i Hundested, Skovshoved, Tårnby, København og Ishøj.
Joachim Hjerl er fuldt tilfreds med, at konceptet har spredt sig så meget, at folk nu dyrker bæredygtigt sammen.
- At man så endda kan dyrke sine interesser og sine afgrøder sammen med andre i det område, hvor man bor med vind i håret og vand under neglene, det gør jo ikke oplevelsen mindre, siger han.
Havhøst opnår stor popularitet
Havhøst har de seneste år givet undervisning til mere end 5.000 københavnske skoleelever, der har rykket skolebænken tæt på havnen, så eleverne kan følge med i dyrkningen af afgrøder under vandet.
Bølgemarken på Kalvebod Bølge skal bruges som platform til undervisningsbrug af skoleelever i grundskolen og fra byens ungdomsuddannelser. Målet er, at børnene skal se og opleve, at der er andre måder, hvorpå de kan dyrke muslinger, tang og østers i stedet for kartofler, ærter og gulerødder.
De tre afgrøder, der bliver dyrket i bølgemarken, bliver kun brugt til undervisning og formidling og skal ikke spises.
Joachim Hjerl er glad for, at de kan give børnene et rum, hvor der er plads til at lære nyt.
- Med bølgmarken kan vi skabe levende og inspirerende undervisning i det fri og nemt og pædagogisk fremvise naturen lige under overfladen til alle – og lige midt i byen, siger han.
Også kultur- og fritidsborgmesteren i København, Franciska Rosenkilde (Å), mener, at det er helt nødvendigt, at vi drejer vores fødevareproduktion i en langt grønnere retning.
- Den grønne omstilling er også blå. Havhøst er et rigtig fint eksempel på, hvordan det er muligt at dyrke bæredygtige afgrøder i havet – endda midt i havnen. Det er godt for os, de blå økosystemer og for klimaet. At byens skolebørn er med gør ikke min begejstring mindre – tværtimod er det afgørende for klimaindsatsen, at vi også får engageret børn og unge allerede, siger hun.
Blå økosystemer og havhaver bidrager ikke blot til fantastiske gastronomiske oplevelser, men kan også være en del af løsningen på klima- og miljøproblematikker.
