Trods massiv modstand: Nu er det første slam smidt i Køge Bugt

Trods stor bekymring blandt kystkommuner og de svenske myndigheder, påbegyndte By & Havn natten til torsdag dumpningen af slam i Køge Bugt. Det sker i forbindelse med anlægningen af Lynetteholm.

Rettelse
Clock07. jan 2022, kl. 17:54
I første udgave af artiklen fremstod By & Havns udtalelser om enighed uimodsagt. Siden har en række borgmestre fra kystkommunerne i Køge Bugt kritiseret By & Havns udlægning af sagen. Kommunernes synspunkt og By & Havns rettelse er nu skrevet ind i artiklen.

498 kubikmeter slam blev natten til torsdag dumpet i Køge Bugt i forbindelse med anlægningen af den kunstige Ø Lynetteholm.

Det er begyndelsen på de cirka to millioner kubikmeter havbundsmateriale - såkaldt gytje - som skal graves op fra Københavns Havn, sejles væk og dumpes i Køge Bugt.

Det bekræfter By & Havn overfor TV 2 Lorry. 

- Vi har haft en god og konstruktiv dialog med både de danske og svenske myndigheder, samt repræsentanter for kommunerne langs Køge Bugt. På den baggrund har vi drøftet, hvordan klapningen skal foregå, hvordan den skal overvåges og hvilke kriterier, der skal stilles for at sikre, at klapningen foregår i overensstemmelse med anlægsloven, siger Ingvar Sejr Hansen, der er udviklingsdirektør i By & Havn og fortsætter:

- Vi blev enige om det i denne uge og kan nu derfor gå i gang med arbejdet.

Efter første udgivelse af denne artikel er udviklingsdirektøren dog blevet rettet af borgmestrene i kystkommunerne ved Køge Bugt. De kan nemlig ikke genkende enigheden om, at dumpningen nu kunne starte.

- Vi har på mødet drøftet de bekymringer, vi har, og det vi er utilfredse med og stillet spørgsmål. By & Havn har svaret på nogle af dem, og Miljøstyrelsen følger med. Men vi er ikke tilfredse med de svar, vi har fået. Jeg ved ikke, hvorfor de har tolket det som om, at vi har givet tilladelse, siger Henning Urban Dam Nielsen til TV 2 Lorry.

- Vi synes ikke, at man burde have givet tilladelsen til at klappe det her slam derude. En række ting bør undersøges bedre, inden man gav tilladelsen, tilføjer han.

Samtidig har Ingvar Sejr Hansen præciseret sin udmelding over for TV 2 Lorry.

- Repræsentanter fra kommunerne langs Køge Bugt har deltaget i drøftelser heraf og givet nogle relevante bemærkninger, som vi har forsøgt at imødekomme. Men kommunerne har selvfølgelig ikke givet en godkendelse. Det er kun Miljøstyrelsen, som skal give en godkendelse, siger han til TV 2 Lorry fredag.

Hvor meget er to millioner kubikmeter gytje?

Kystkommuner og Sverige bekymrede

Lynetteholm skal først stå endeligt færdig i 2070, men i december 2021 gik anlægsarbejdet officielt i gang.

TV 2 Lorry kunne i december fortælle, at både svenske myndigheder og flere danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt er kritiske overfor projektet.

- Vi er bekymrede for den grænseoverskridende påvirkning - altså spredningen af forurenede masser til svensk farvand, lød det fra Carl Lindqvist, der er vandadministrator i Länsstyrelsen Skåne.

Mens kommunerne Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns har indgået en form for alliance.

- Vi er bekymrede for, hvad det kommer til at betyde for havmiljøet og for kysten. Vi kommer til at modarbejde det her, lød det i december fra Marie Stærke, der er borgmester i Køge (S).

Klappladserne i Køge Bugt hedder KBH Nordhavn A og KBH Nordhavn B. By & Havn har tidligere brugt dem i forbindelse med udvidelsen af Nordhavn.
Klappladserne i Køge Bugt hedder KBH Nordhavn A og KBH Nordhavn B. By & Havn har tidligere brugt dem i forbindelse med udvidelsen af Nordhavn.
Foto: By & Havn

Dumpes i Køge Bugt

Gytjen skal graves op for at anlægge Lynetteholms perimeter.

Havbundsmaterialet er nemlig for blødt til at sikre et stabilt fundament for halvøen med en omkreds på syv kilometer, og det skal derfor erstattes af sand. Herudover skal en sejlrende uddybes.

En lille del af gytjen er så forurenet, at det bliver deponeret på land i et eksisterende havneslamdepot på Refshaleøen. Resten er enten rent eller delvist forurenet, og det skal dumpes i Køge Bugt på to såkaldte klappladser.

Det skal ske frem til slutningen af marts 2022 og igen i vinterhalvåret 2022/2023. Dumpningen af gytjen gør nemlig mindst skade i de mørke måneder.

I videoen herunder kan du høre mere om den massive modstand mod dumpning i Køge Bugt. Indslaget blev sendt på TV 2 Lorry d. 21. december 2021.

Nu skal det handle om byggeriet af den kæmpemæssige halvø Lynetteholm. Den skal først stå helt færdig i 2070, men anlægsarbejdet går så småt i gang i disse dage. En af de indledende dele af projektet møder dog stor modstand fra begge sider af Øresund

De svenske myndigheder og de danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt fast i, at de gerne ser, at gytjen bliver dumpet et alternativt sted. Men der er ikke noget, der tyder på, at det ønske bliver opfyldt.

- Når man kigger på det i et lidt større perspektiv, så er det faktisk de klappladser, der er de bedste. Det er her, der vil være de færreste miljøpåvirkninger, fortæller Ingvar Sejr Hansen, der er udviklings- og salgsdirektør i By & Havn.

Gytjen spreder sig

By & Havn erkender, at en stor del af gytjen vil sprede sig og altså ikke blive liggende der, hvor det dumpes.

Tæt på klappladserne - på den svenske side af grænsen - ligger der et større Natura 2000-område, og det er blandt andet derfor, der er bekymring på den anden side af Øresund.

- Det er et område med naturværdier, som har den absolut stærkeste beskyttelse. Det er jo ikke godt, hvis der kommer forurenede masser derhen, fortæller Carl Lindqvist.

I forhold til kommunerne langs Køge Bugt, så luftede de allerede deres bekymring i efteråret. By og Havn har givet dem en såkaldt teknisk gennemgang af Lynetteholm med fokus på klapningsprojektet. 

Holdningen har dog ikke ændret sig.

- Vi blev ikke tryggere af den tekniske gennemgang. Vi fik en masse ting at vide, men det gjorde ikke, at vi nu tænker "pyt med det, det kan vi sagtens leve med", lyder det fra Marie Stærke.

Grundigt baggrundsmateriale

By & Havn mener ikke, at de svenske myndigheder og de danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt har noget at frygte.

- Jeg synes, det er helt naturligt, at de er bekymrede og har behov for at stille kritiske spørgsmål, for det er et omfattende projekt og enorme mængder, der er tale om. Vi har gjort os umage med at svare på det hele og stiller også gerne op igen, for vi har et meget, meget grundigt baggrundsmateriale og kan dokumentere, at der ikke er skadelige virkninger, lyder det fra Ingvar Sejr Hansen, der fortæller, at udviklingsselskabet har fået landets fremmeste konsulenter til at lave meget grundige analyser.

Men kritikerne er ikke lige så sikre. 

quote Borgmestrene i de fem kommuner bliver indkaldt i det nye år for at få lagt en fælles strategi for, hvordan vi kan modarbejde det her

Marie Stærke, Borgmester, Køge

Der bliver i øjeblikket afholdt samrådsmøder mellem danske og svenske myndigheder som følge af den såkaldte Espoo-konvention om grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

- Ja, By & Havn hævder jo, at miljøpåvirkningen er lille til ubetydelig, men det er vi ikke overbevist om. Vi har på Espoo-samrådene diskuteret miljøpåvirkningen og hvor omfattende spredningen af forurenede masser vil blive, og vi er stadig ikke overbevist, fortæller Carl Lindqvist.

I kommunerne langs kysten ved Køge Bugt er man også langt fra at være tilhængere af projektet. Borgmestrene ruster sig til kamp.

- Borgmestrene i de fem kommuner bliver indkaldt i det nye år for at få lagt en fælles strategi for, hvordan vi kan modarbejde det her, fortæller Marie Stærke. 

Hvad undrer du dig over?