Trods kritik af HOFOR: "Vi har fortsat tillid til vores leverandør"

Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) beskyldes for at afbrænde træ fra Amazonas, som ikke er bæredygtigt. Forsyningsselskabet har stadig tillid til den brasilianske leverandør.

Torsdag ankom skibet IDC Pearl til Amagerværket i København. Ombord var 32.117 ton træflis fra Brasilien, som skal brændes af som vedvarende energi til københavnernes radiatorer.

Men Amagerværket, som er ejet af Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), er nu kommet i modvind efter der såes tvivl om, hvorvidt det træ stammer fra plantager, der engang var en del af Amazonas Cerrado, som er et område med tropisk skov og savanne, som er rigt på dyre- og planteliv.

quote Vi har – som situationen er nu og med den viden, vi har – fortsat tillid til vores leverandør.

Jane Egebjerg Andersen, forsyningsdirektør hos HOFOR

Men den brasilianske Cerrado er under pres på grund af afskovning. HOFORs leverandør er AMCEL. 

- Det er kun godt, at vi bliver gjort opmærksom på områder, hvor der kan være problemer. Det er nemlig fuldstændig afgørende for os, at produktionen af biomasse er bæredygtig, og at alt omkring produktionen, herunder de sociale forhold, også er i orden, siger Jane Egebjerg Andersen, forsyningsdirektør hos HOFOR i en pressemeddelelse og fortsætter: 

quote Det er naturligvis vores klare forventning, at certificeringsordningerne, herunder FSC, og deres kontrolsystemer, der foretager kontrollen efter deres regler, fanger mulige problemer.

Jane Egebjerg Andersen, forsyningsdirektør hos HOFOR

- I forhold til den biomasse, vi køber fra Amcel, benytter vi os af tre forskellige certificeringer, herunder FSC-certificeringen, der er en af de absolut stærkeste globale certificeringsordninger og bredt anerkendt i NGO-miljøet for netop at sikre bæredygtighed. Vi har også selv besøgt og kontrolleret vores brasilianske leverandør tre gange i 2019. Og vi har – som situationen er nu og med den viden, vi har – fortsat tillid til vores leverandør. Men det er naturligvis vores klare forventning, at certificeringsordningerne, herunder FSC, og deres kontrolsystemer, der foretager kontrollen efter deres regler, fanger mulige problemer, siger Jane Egebjerg Andersen.

Træet skulle købes i EU

I 2016 oplyste HOFOR, at træflisen til BIO4 på Amagerværket "først og fremmest indkøbes fra nærliggende EU-lande. Dette begrundes i, at det er helt afgørende at sikre bæredygtigheden af den biomasse, der indkøbes. Det vurderes, at dette vil være nemmere at sikre ved flisindkøb i nærliggende EU-lande.”

Ovenstående fremgår af en såkaldt VVM-rapport, som var en del af ansøgningsprocessen om at opføre værket.

HOFOR får nu kritik fra nogle af de politikere i Københavns Kommune, der i 2015 var med til at vedtage, at der skulle bygges et nyt biomasseværk - BIO4.

- Det lyder forrykt, siger tidligere teknik- og miljøborgmester i København for Enhedslisten Morten Kabell, som var ansvarlig for kommunens klimaplan, dengang man vedtog at udbygge Amagerværket med mere afbrænding af træ.

Han fortæller, at han blev lovet, at træet ville komme fra Danmark eller lande tæt på.

quote Det er jeg rigtig overrasket over at høre – og også noget chokeret. For det var ikke det, som var aftalen.

Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstres gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation

- Vi har alle sammen set billederne af Amazonas. Vi ved, hvor vigtigt det er at passe på biodiversiteten i de områder. At man så transporterer træ derfra og herop til den rige verden, for at vi kan holde varmen i vores lejligheder - det er simpelthen imod enhver form for sund fornuft, siger Morten Kabell.

- Det er jeg rigtig overrasket over at høre – og også noget chokeret. For det var ikke det, som var aftalen, siger Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstres gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation.

Iværksat en række initiativer

HOFOR oplyser nu, at de har igangsat en række initiativer - deriblandt en ny uafhængig undersøgelse og bedre kontrol med certificeringssystemer.

- Af de endelige indstillinger vedrørende byggeriet fremgik det, at der først og fremmest skulle indkøbes biomasse fra Europa. Det har været HOFORs fremgangsmåde i den mellemliggende periode, og det er fortsat den tilgang, vi har til brændsels­indkøb, siger forsyningsdirektør Jane Egebjerg Andersen.

Hun påpeger, at det er afgørende for HOFOR, at forsyningssikkerheden er i top, og at man har en stabil adgang til bæredygtig biomasse. Derfor arbejder HOFOR løbende med at sprede sine indkøb af bæredygtig biomasse til flere regioner og lande. Et af disse lande er Brasilien, hvor HOFOR planlægger at indkøbe en mindre del af den biomasse, som selskabet i år skal bruge på det nye kraftvarmeværk i København (Amager).

I år bliver 90-95 pct. af biomassen købt i Europa.

Kræver forklaringer fra kontrolsystemer

Ny uafhængig undersøgelse

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

20170831-133307-L-1920x1278we

Nu har 75 procent af borgerne på Frederiksberg igen rent drikkevand

20180704-121453-A-1920x1263we

Se kortet: Nogle Frederiksberg-borgere kan igen drikke vandet

lea wermelin

playMinister går ind i sag om affalds-koks i kommuner: - Kan gå ud over borgerne

60_percent

playNy affaldssortering forsinket i næsten alle Lorry-kommuner

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere