Tre personer slipper for coronabøder

Københavns Byret har afgjort, at tre personer alligevel ikke skal betale bøder for at overtræde opholdsforbud.

Tre personer slipper alligevel for at skulle betale en bøde på 2500 kroner hver for at bryde opholdsforbuddet på Islands Brygge den 26. april.

Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Manden og de to kvinder havde taget deres bødesager i retten, fordi de ikke mener, at skiltningen på Bryggen var god nok, da de fik bøderne.

Opholdsforbuddet trådte i kraft lørdag 25. april klokken 21, og dagen efter udskrev politiet flere bøder. Det varede til 1. maj.

Forbuddet indebar, at det var ulovligt at tage ophold i området, men i orden at gå igennem.

103 skilte var sat op for at advare om forbudszonen. Politiet opsatte 50 laminerede skilte i A3-størrelse og 50 A4-skilte. Desuden kom kommunen med tre store plakatstandere.

Desuden blev forbuddet omtalt i medierne, men det havde ingen af de tre personer hørt. Og retten lægger vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger om, hvorvidt forbuddet var omtalt i medierne og på hvilke tidspunkter.

I sin afgørelse lægger retten også vægt på, at der ikke er nærmere oplysninger om, hvor i området skiltene var sat op, eller om alle skilte fortsat var til stede den søndag, hvor de tre fik bøderne.

Endeligt skriver retten også, at der ikke er ført det fornødne bevis for, at de tre "kunne eller burde kunne se de opsatte skilte om opholdsforbuddet eller på anden måde burde have været bekendt med" opholdsforbuddet.

Flere forældre klagede over coronabøder, da opholdsforbuddet blev indført på Islands Brygge. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik