Tre personer anholdt for frihedsberøvelse - fængsles i 26 dage

De tre personer bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag.

Københavns Politi har efter en intens efterforskning anholdt tre personer fra det kriminelle miljø i København onsdag. 

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

De tre mænd er henholdsvis 24, 24 og 25 år. 

Mændene er sigtet for sammen med andre gerningsmænd at have bortført en mand på åben gade i Brønshøj den 7. juli.

Offeret blev bragt til en landejendom på Midtsjælland. Under den to uger lange indespærring blev han ifølge politiet udsat for grov vold og afpresning.

Manden blev lokaliseret på en landejendom torsdag.

- Det er en alvorlig og grov sag, som vi har haft en intens efterforskning af for at finde den frihedsberøvede mand. Det lykkedes heldigvis i går (torsdag, red.). Vi udelukker ikke flere anholdelser i sagen, så vi kan desværre ikke gå i yderligere detaljer på nuværende tidspunkt, siger leder af Afdeling for organiseret kriminalitet, vicepolitiinspektør Knud Hvass.

Efter et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg fredag eftermiddag er alle tre mænd blev varetægtsfængslet i 26 dage. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik