Total forvirring om SAS-aftale: Først bekræftede formand aftale - nu afviser direktør

Tidligere på aftenen bekræftede SAS-formand en ny overenskomst mellem piloterne og SAS. Nu afviser kommunikationsdirektøren og siger, der ikke er en aftale endnu.

Opdatering: Natten til tirsdag har SAS og SAS-piloternes fagforeninger indgået en aftale om overenskomst. Læs mere her.

Kort efter, at den øverste ledelse i SAS kunne fortælle, at der er indgået en aftale mellem flyselskabet og piloterne, sås der nu tvivl, hvorvidt en aftale rent faktisk er på plads.

Meldingen om en aftale blev ellers bekræftet af bestyrelsesformand Carsten Dilling, men han modsiges nu af kommunikationsdirektør for selvsamme flyselskab Karin Nyman.

- Der er ingen aftale på plads endnu, siger hun til det svenske medie DI.

Det samme sagde SAS i en pressemeddelelse udsendt klokken 21.29.

- Selv om mæglingsprocessen er gået i den rigtige retning, er ingen aftale underskrevet mellem de to parter.

- Med henvisning til spekulationer i medier vil SAS gerne tydeliggøre, at ingen aftale er underskrevet. Mæglingsprocessen fortsætter, lyder det i pressemeddelelsen.

Foruden Carsten Dilling har Dansk Metal over for en række medier bekræftet, at en aftale er på plads.

Til svenske DI sagde bestyrelsesformanden omkring klokken 21, at aftalen var på plads, men at kun de sidste underskrifter manglede.

- Vi har en aftale, nu skal vi have de sidste underskrifter på plads, sagde han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik