Toprestaurant halverer prisen på grund af corona-frygt

Mange afbud på bookede borde har fået restauratøren på den tidligere Michelin-restaurant The Standard til at halvere priserne.

The Standard med de tre restauranter, Almanak, Studio og Mission, halverer priserne de næste par uger. Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix

Frygten for smitten med coronavirus har fået mange gæster til at annullere bookede borde på københavnske restauranter.

Det tager hovedstadens mest anerkendte spisesteder nu konsekvensen af og halverer priserne i et forsøg på at kunne trække fulde huse på ny.

Således oplyser restauratørerne bag The Standard, der huser de hæderkronede restauranter Studio, Almanak og Mission, at de halverer menupriserne de næste to uger.

Læs også Overblik: Disse større arrangementer aflyses eller udskydes på grund af corona-melding

- Det er selvfølgelig ret vildt at sætte prisen så voldsomt ned på en ni-retters gourmetmenu på vores toprestaurant Studio, men det er også helt vildt, det, der sker lige nu.  Jeg vil hellere have en dårligere business case på den korte bane, men med fulde huse, end at kigge på tomme stole, siger hun og fortsætter:

- Vores dygtige personale knokler jo for at stå klar, og de bedste råvarer er hentet ind. Det er tudetosset, hvis det skal gå til spilde. Som restauratør gør det ondt helt ind i hjertet at se på tomme stole og potentielt lade fantastiske råvarer ende som madspild.

Artiklen fortsætter efter videoen.

02:12

Fredag kunne TV 2 Lorry fortælle om adskillige restauranter, der var hårdt ramt af frygten for coronavirus. Se mere i indslaget her.

Luk video

Læs også Taxabranchen hårdt ramt af corona-frygt: Har aldrig oplevet noget lignende

- Vi kan ikke bare lade stå til

Merete Holst, der er indehaver af The Standard og husets tre restauranter, fortæller, at op mod halvdelen af dagens bookinger er blevet annulleret. Og det er et bevægelselsmønster, hvis lige hun aldrig har set.

- Det er tydeligt, at det er turisterne, der bliver hjemme. Og vi er selvfølgelig helt grundlæggende taknemlige for, at folk tager ansvar og aflyser, når de kommer fra berørte områder, men vi kan ikke bare lade stå til.

Særprisen gælder alle madmenuer på Studio - der indtil for nylig havde en Michelin-stjerne - samt den store aften menu på Almanak, også kaldet "En aften på Almanak”.

Læs også Så meget koster det at spise Michelin - og det får du for pengene

Indtil videre gælder de vilde priser frem til den 19 marts.

Særprisen gælder dog ikkepå drikkevarer, selskaber og samt resten af Almanaks a la carte kort.

Toldbodsbygningen The Standard med de tre restauranter samt en bar ligger på havnefronten ved Københavns Havn mellem Inderhavnsbroen og Knippelsbro.

The Standard ved Københavns Havn. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?