Tømrere udsat for asbest efter test-fusk: "Nu får jeg måske uhelbredelig kræft"

Et stort tømrersjak er blevet udsat for asbest efter deres byggeleder forfalskede en asbestprøve. Nu har Arbejdstilsynet valgt at få politiet til at undersøge sagen nærmere.

Heldragter og åndedrætsværn. Det er livsvigtigt arbejdstøj for Laurits Bo Lillelund og kollegerne på den byggeplads, de arbejder på. Men det var der ingen, der fortalte dem.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være livsfarligt at gå på arbejde som tømrer. 

Sådan siger Laurits Bo Lillelund, da TV 2 Lorry møder ham på byggepladsen.

quote Jeg kunne ikke sove hele weekenden.

Laurits Bo Lillelund, tømrersvend

Laurits Bo Lillelund og hans cirka 20 kolleger blev henover en uge udsat for asbest i forbindelse med en arbejdsopgave i København.

Årsagen er, at en byggeleder først løj om tilstedeværelsen af asbest, derefter begik han dokumentfalsk ved at ændre på prøvesvarene. Det bragte de mange håndværkeres sundhed i fare.

- Vi fandt ud af det en fredag til fyraften, og jeg kunne ikke sove hele weekenden. Jeg skulle have været til legepladsdag med min datter, men jeg måtte blive hjemme, for jeg var helt ved siden af mig selv. Det chokerede mig sgu, at man kunne finde på at gøre det, siger Laurits Bo Lillelund 

Laurits Bo Lillelund er chokeret over, at den slags snyd kan forekomme i et land som Danmark.
Laurits Bo Lillelund er chokeret over, at den slags snyd kan forekomme i et land som Danmark.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Han fortsætter:

- Man forestiller sig, at Danmark er et land, hvor lov og orden bliver overholdt, og hvor der er styr på tingene. Jeg er chokeret. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige. Det er surrealistisk

En mistanke afslørede test-fusk

Det hele startede i august måned, da Arne Pedersen Snedkermester a/s satte deres medarbejdere til at skifte et tag på en ældre bygning ved søerne i København.

Det er her på Øster Søgade i København, at asbestforureningen skete.
Det er her på Øster Søgade i København, at asbestforureningen skete.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

Tømrersjakket lagde mærke til, at der på byggepladsen var møgbeskidt. Der lå en masse støv og rester af gamle eternitplader. Hurtigt fik de mistanke om, at der var asbest.

- Helt til at starte med, så spørger jeg vores byggeleder, om der var miljøfremmede stoffer på taget, eller om der havde været det i forbindelse med saneringen af taget, og det havde der ikke været. Jeg spørger igen, om der har været asbest, og det har der ikke været, men det er jo ikke det, vi selv ser, fortæller tømrer Rikki Hansen.

Efter en del overtalelse fik tillidsrepræsentant Laurits Bo Lillelund overtalt sjakkets byggeleder til at indsende to asbestprøver til analyse. Det skete fredag den 13. august 2021. 

Fem dage senere fortalte byggelederen, at begge prøver var negative.

quote Han har i omkring en uge vidst, at vi arbejdede i et asbestforurenet område.

Laurits Bo Lillelund, tømrersvend

Håndværkerne fortsatte derfor arbejdet på byggepladsen, men mistanken forblev.

- Vi kan ikke forstå, at det gamle eternitskifer, vi kan se, ikke indeholder asbest. Derfor vælger vi at få taget vores egen asbestprøve, da vi får testsvaret, står der at den indeholder asbest, siger Laurits Bo Lillelund.

Medarbejderne konfronterede byggelederen og forlangte at se resultaterne af de første prøvesvar.

- Ved første øjekast ligner det, at det er en negativ prøve. Altså, at den ikke indeholder asbest, men der er nogle ting ved den, der gør, at vi bliver mistænksomme. Så vi vælger at ringe til analyseinstituttet, og de oplyser os, at inde hos dem er prøven positiv. Det viser sig altså, at vores byggeleder har forfalsket et prøvesvar, og at han har i omkring en uge vidst, at vi arbejdede i et asbestforurenet område, forklarer Laurits Bo Lillelund.

Et menneskeligt svigt

Medarbejderne blev sendt hjem, fagforeningen og Arbejdstilsynet blev inddraget, og byggelederen blev bortvist og politianmeldt.

quote Følelsesmæssigt er man virkelig blevet påvirket af det, fordi man har stået overfor et menneske, som man burde kunne stole på.

Peter Tallquist, tømrersvend

Efter de rigtige sikkerhedsforanstaltninger kom på plads, er Laurits Bo Lillelund og de andre vendt tilbage til byggepladsen. Men chokket sidder stadig i kroppen.

- Hele det her forløb, vi har været igennem nu, har været utrolig frustrerende, og følelsesmæssigt er man virkelig blevet påvirket af det, fordi man har stået overfor et menneske, som man burde kunne stole på, siger medarbejderrepræsentant og tømrersvend, Peter Tallquist. 

Rikki Hansen (venstre) og Peter Tallquist (højre) er i høj grad blevet påvirket af episoden. De tror, at de vil have svært ved at kunne stole på en byggeleder igen.
Rikki Hansen (venstre) og Peter Tallquist (højre) er i høj grad blevet påvirket af episoden. De tror, at de vil have svært ved at kunne stole på en byggeleder igen.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Kollegaen Rikki Hansen tilføjer:

- Jeg synes, der er et totalt menneskeligt svigt i det her, som jo gør, at man vil være på vagt i andre situationer overfor andre byggeledere, som passer deres arbejde og prøver at gøre tingene ordentligt.

Det er ikke kun håndværkerne, der er målløse. Det samme er deres fagforening 3F.

- Den her sag er chokerende, fordi virksomheden forfalsker en rapport, så det er selvfølgelig en ganske alvorlig sag, som vi allerede har behandlet fagretsligt, og virksomheden har lagt sig ned og erkendt, siger Carsten Bansholm Hansen, der er formand for Byggegruppen i 3F.

Som alle andre er også ledelsen i Arne Pedersen Snedkermester a/s forarget over det, der er sket.

- Det var ikke noget, vi havde set komme på nogen som helst måde, så vi tager stærkt afstand fra det. Det er ikke en del af vores DNA, så jeg er meget chokeret og rigtig ked af det, siger Christen Jensen, der er drift- og markedschef i Arne Pedersen Snedkermester a/s.

En usynlig dræber

Hvert år dør omkring 300 danskere af asbest-relaterede sygdomme. Asbest er især kendt for at forårsage uhelbredelig lungehindekræft.

- Man kan spalte asbest ned til fibre, der er en 3.000-del millimeter i diameter, og der bliver de så små, at de faktisk bliver luftbårne, og det er så når man trække dem med i indåndingsluften og ned i lungerne, så kan de sætte sig fast og gøre skade på lunge og væv, fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen, der er seniorforsker ved BUILD, et institut ved Aalborg Universitet.

Fakta om asbest

Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe mineraler, der blev brugt i byggematerialer på grund af deres isolerende og brandsikre egenskaber. Siden 1986 har det været forbudt at bruge asbest i langt de fleste materialer. Man vurderer, at der i dag findes asbest i op mod hver tredje bygning.

Det er endnu uvist i hvor høj grad virksomheden vil blive holdt ansvarlig for episoden.

Asbest har ikke været brugt i årtier, men det tidligere så populære mineral gemmer sig i mange ældre bygninger.
Asbest har ikke været brugt i årtier, men det tidligere så populære mineral gemmer sig i mange ældre bygninger.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Arbejdstilsynet har nu besluttet at bede politiet om at foretage en efterforskning for at finde bevismateriale.

Arbejdstilsynet vil ikke stille op til et interview, men sender et skriftligt svar:

"...Der kan være sager, hvor oplysningerne fra den ansatte eller ledelsen er så klare, at det er muligt at fastslå, hvilken overtrædelse der foreligger. Det vurderer Arbejdstilsynet ikke er tilfældet i den konkrete sag. Arbejdstilsynet har derfor anmodet politiet om at foretage afhøringer m.v. af alle involverede og indhente dokumentation for den mulige overtrædelse..."

Læs hele Arbejdstilsynets svar nederst i artiklen

Beboerne kan også blive ramt

Arbejdstilsynet skal i udgangspunktet selv kunne konstatere en lovovertrædelse, og det har de ikke kunne i den her sag. Det er nemlig langt fra altid, at medarbejdernes beviser er gode nok i sig selv. 

Tømrersjakket er ikke kun bekymret for deres egen sikkerhed, men også for de folk, som sanerer og nedriver tagene - og de folk, som bor tæt ved forureningen.
Tømrersjakket er ikke kun bekymret for deres egen sikkerhed, men også for de folk, som sanerer og nedriver tagene - og de folk, som bor tæt ved forureningen.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Og det giver frustrationer på byggepladsen.

- Vi ved, at der er så meget asbest i de københavnske tage. Det handler ikke kun om vores sikkerhed. Det handler også om de folk, som skal stå for saneringen og nedrivningen af de her tage, og beboerne som bor ved siden af, siger Rikki Hansen og Peter Tallquist.

Vi har her på TV 2 Lorry haft kontakt til flere, som bor nær taget, hvor asbestforureningen skete, og de er nervøse for de sundhedsmæssige konsekvenser.

quote Der er blevet løjet for os, og jeg kan jo kun tro, at det er for at spare penge.

Laurits Bo Lillelund, tømrersvend

Torben Valdbjørn Rasmussen forstår bekymringen.

- Rent teoretisk kan beboerne godt have fået asbest ind i lejlighederne. Vi ved meget lidt om, hvordan asbest bliver frigivet, så det er svært at vurdere, om det er en begrundet bekymring at have, men jeg forstår godt, at de er bekymrede, siger han.

Hvad er motivet?

Mange står tilbage med spørgsmålet: Hvorfor forfalskede byggelederen prøven?

- Der er blevet løjet for os, og jeg kan jo kun tro, at det er for at spare penge eller for at blive hurtigt færdig med den her byggesag, siger Laurits Bo Lillelund.

Torben Valdbjørn Rasmussen er seniorforsker ved BUILD, og har udformet et katalog over asbestholdige materialer.
Torben Valdbjørn Rasmussen er seniorforsker ved BUILD, og har udformet et katalog over asbestholdige materialer.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Torben Valdbjørn Rasmussen vil ikke spå om motivet bag den konkrete sag, men understreger at der i denne type sager kan være et økonomisk motiv.

- Der kan være mange motiver. Vi ved jo, at det kan være forbundet med store økonomiske omkostninger at finde asbest i en bygning og skulle håndtere asbest i en bygning, så selvfølgelig kan der være et økonomisk motiv, og det er ikke sikkert, at den person, som videregiver de urigtige oplysninger, gør det af egen fri vilje, forklarer han.

quote Det er jo ikke firmaet, der har gjort det her, men en enkeltstående medarbejder.

Christen Jensen, drift- og markedschef

Vi har været i kontakt med den byggeleder, som begik dokumentfalsk. Han ønsker ikke at stille op til et interview, men skriver til os:

"Jeg begik en dum fejl i en presset situation, hvilket jeg af flere omgange har beklaget. Sagen er afsluttet, og jeg ønsker bare at se fremad og komme videre med mit liv. Jeg har ikke nogen yderligere kommentarer til sagen."

Vi spørger Christen Jensen, om byggelederen kan have følt sig presset til at forfalske prøvesvaret.

- Nej, ikke middelbart. Man har travlt nu om stunder. Det har alle nok, og vi har jo åbne døre til ledelsen. Det melder vi klart ud. Vi har lige lavet en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som også viser, at det er en god og sund arbejdsplads, og alle snakker med alle her. Jeg ville ønske, jeg vidste, hvorfor han gjorde det, svarer han.

Hvor ligger ansvaret?

Spørgsmålet er, hvor ansvaret ligger i en situation som den her. Ifølge Christen Jensen er ansvaret todelt.

- Det er jo ikke firmaet, der har gjort det her, men en enkeltstående medarbejder. Man kan dog godt sige, at vi ikke har været gode nok til det her ledelsesansvar, og det er også derfor, vi har sat os ned i vores ledergruppe og undersøgt, hvad vi kan gøre fremadrettet for, at det her ikke sker igen, siger drift- og markedschefen.

Christen Jensen, der er drift- og markedschef, mener, at der er et ansvar, som ledelsen ikke har levet op til.
Christen Jensen, der er drift- og markedschef, mener, at der er et ansvar, som ledelsen ikke har levet op til.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

Ledelsen har blandt andet sørget for, at prøvesvar i fremtiden bliver sendt til flere personer, og en whistleblower-ordning er også på vej.

Men selvom der er sket forandringer på deres arbejdsplads, så er det ikke nok for Laurits Bo Lillelund og sjakket. De mener, at der skal en grundlæggende ændring til.

- Jeg har også en lille pige derhjemme, og jeg vil også gerne være morfar en dag. Det glæder jeg mig til. Samtidig kan jeg godt lide mit arbejde, og det kan ikke passe, at vi skal udsættes for livsfare, fordi vi går på arbejde. Og derfor bliver vi nødt til at handle på det her, afslutter Laurits Bo Lillelund.

Onsdag den 6. oktober er der kaldt til samråd i Beskæftigelsesministeriet, hvor den konkrete sag skal diskuteres.

Skriftligt svar fra Arbejdstilsynet