Tingbjerg bygger sig ud af den hårde ghettoliste - beboer frygter opdelt lokalsamfund

En forsker tvivler på, at det vil hjælpe de nuværende beboere, at der bliver bygget nye ejerboliger i området.

Når et boligområde har været på ghettolisten i fem år, kommer det på den såkaldte hårde ghettoliste.

Det betyder at boligforeningen og kommunen, ifølge ghettoloven, skal nedbringe antallet af almene familieboliger til 40 procent.

Nogle steder gør de det ved at rive boliger ned, sælge dem eller lave dem til ungdomsboliger.

quote Er det de rige og de fattige? Er det os og dem, dem og os?

Layla Bouazzi, bosat i Tingbjerg.

Men i Tingbjerg er der relativ god plads, så de bygger i stedet over 1000 nye ejerboliger for at bringe procentdelen af almene familieboliger ned.

Boligernes priser kommer til at lægge i en omegn af 2,4 til 3,2 millioner korner for mellem 84 til 117 kvadratmeter.

Det er ejendomsvirksomheden NREP der skal stå for de nye boliger. Og udviklingsdirektør Jens Kramer Mikkelsen har store ambitioner.

- De to bolig-organisationer og boligselskaber, som har alle boligerne i Tingbjerg, har været meget optaget af, at lave et Tingbjerg 2.0, altså etablere det nye Tingberg, siger Jens Kramer Mikkelsen til TV 2 Lorry.

En model af hvordan det nye Tingbjerg skal se ud.
En model af hvordan det nye Tingbjerg skal se ud.
Foto: TV 2 Lorry

Beboer frygter A og B-hold

Men vil det hjælpe områdets nuværende beboere af med de problemer ghettolistens kriterier belyser, at bygge nye boliger? 

Forsker, Rikke Skovgård Nielsen, mener ikke at man bare kan lokke nye beboere til Tingbjerg.

- Hvis man tiltrækker flere ressourcestærke, så vil de her områder ryge af den hårde ghettoliste. Hvis man gør det, så har man "løst det problem". Så man kan godt ændre noget for et område. Men hvis man ser på, om det løser noget for beboerne, så er forskningen noget mere tvetydig, siger Rikke Skovgård Nielsen til TV 2 Lorry.

19 årige Layla Bouazzi, der er bosat i Tingbjerg, er også en smule skeptisk over, hvordan de nye beboere vil løfte området generelt.

quote Det er ikke bare et kvikfix.

Jens Kramer Mikkelsen, udviklingsdirektør i ejendomsvirksomheden NREP.

Hun er bange for at de nye ressourcestærke tilflyttere vil skabe et A og B-hold blandt borgerne i Tingbjerg.

- Jeg ser det som om, at det bliver veluddannet mennesker, forhåbentligt, der kommer til at bo her. Men så er der de mennesker, som ikke er særlig veluddannet. Hvordan kommer de til at stå? Er det de rige og de fattige? Er det os og dem, dem og os? Hvor ligger vi henne?, siger Layla Bouazzi til TV 2 Lorry.

Ikke et kvikfix

Rikke Skovgaard Nielsen bekræfter Laylas bekymringer. Ifølge hende er det problematisk at tro, at man "bare" kan blande mennesker, og så er tingene løst.

For der er en overhængende risiko for,  at man ender i et "os og dem" - de gamle, der var der i forvejen, som man kalder ressourcesvage, og så de nye, der kommer ind og skal være de ressourcestærke, der skal løfte området. 

- Der er en risiko for en os/dem-problematik. Derfor er det vildt vigtigt, at man tager hånd om og skabe nogle relationer og skabe et netværk, siger Rikke Skovgård Nielsen.

Jens Kramer Mikkelsen er opmærksom på problematikken, og har tænkt det med i strategien i byfornyelsen.

Nedrivningen for at bygge nyt er i fuld gang.
Nedrivningen for at bygge nyt er i fuld gang.
Foto: TV 2 Lorry

Hvad gør man for, at der ikke kommer til, at være en lille boble af de nye borgere i Tingbjerg - ikke rent fysisk, men mentalt?

- Fysisk ved blandt andet at de nye boliger blive integreret rundt i bydelen. Det er ikke bare et kvikfix. Så det bliver også et træk, der kræver, at mange gode kræfter arbejder sammen. Jeg tror på det, siger Jens Kramer Mikkelsen.

Motiveret ansøgning for nye boliger

Det er blandt andet planen, at køberne af de nye ejerboliger, skal skrive en motiveret ansøgning for at komme i betragtning til billige nye boliger.

Køberne skal simpelhent godkendes, så de kun sælges til folk der ønsker at engagerer sig aktivt i Tingbjerg.

Man skal simpelhent ville Tingbjerg, for at få lov til at købe?

- Man skal ville Tingbjerg for at få lov til at købe en ejerbolig i Tingbjerg til den pris, vi taler om, siger Jens Kramer Mikkelsen.


Tingbjerg er lige nu på regeringens såkaldt hårde ghettoliste. Nu kører man byggemaskinerne i stilling for at komme væk fra den placering.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik