Taxa med fem personer i ulykke

To personer måtte køres på hospitalet efter ulykken.

En taxatur på Amager endte natten til onsdag ganske dramatisk for en taxachauffør og hans fire kunder.

Taxaen kom kørende på Centrumforbindelsen ad Øresundsmotorvejen, da en varebil, som formentlig var kørt over for rødt, kørte ind i taxaen, oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Ved sammenstødet væltede taxaen om på siden, og redningsberedskab måtte efterfølgende hjælpe personerne ud af bilen.

- To personer fra taxaen blev kørt til tjek på Hvidovre Hospital. Men det var ikke alvorligt, siger Henrik Stormer.

Han fortæller, at politiet afhørte begge parter efter ulykken, ligesom de også talte med flere vidner.

Om politiet har sigtet chaufføren af varebilen, kan Henrik Stormer ikke oplyse.  

Københavns Politi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 00.04.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik