Syv personer sigtet for medvirken til Levakovic-fangeflugt

Den 45-årige Django Levakovic er allerede blevet dømt i sagen.

Politiet har sigtet i alt syv personer for medvirken til en fangeflugt fra Bispebjerg Hospital den 16. september.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Fangeflugten omhandler den 45-årige Django Levakovich, der er bror til Gimi Levakovic, som flere gange er blevet benævnt som Levakovic-klanens overhoved.

Django Levakovich, der er indsat i Ringe Fængsel, stak af fra Kriminalforsorgen, som bevogtede ham, mens han besøgte sin alvorligt syge mor på Bispebjerg Hospital.

Django Levakovich blev efterfølgende efterlyst, og der gik kun to uger, før han blev anholdt af politiet og igen befandt sig bag tremmer.

Allerede dømt i sagen

Anholdelsen skete på Vesterbro i København, hvor han blev genkendt af en politipatrulje.

- Patruljen genkender ham og anholder ham. Det hele foregår stille og roligt, sagde Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau i kølvandet på anholdelsen.

Københavns Politi skriver på Twitter, at de syv sigtelser er blevet rejst løbende, og at Django Levakovic allerede er blevet dømt i sagen.

Django Levakovic afsoner en røveridom i Ringe Fængsel på Fyn. Det er ifølge Kriminalforsorgens hjemmeside et lukket fængsel for udvisningsdømte kriminelle.

Den 45-årige er ifølge Ekstra Bladet udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandig, så snart han har afsonet sin dom på fem års fængsel. Det besluttede Højesteret 21. april 2015.

Django Levakovic er født og opvokset i Danmark.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

brand i ishøj gildbroevej

play36 boliger ødelagt efter brand i etageejendom: 91 beboere skal genhuses

Mobiltelefon, opkald

Efter flere falske politi-opkald: Opfordrer borgere til at passe på

brand ishøj

Beboer løsladt efter voldsom brand i Ishøj

retten i Roskilde

78-årig dømt for hvidvask af næsten 50 millioner kroner

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere